35 år i EICO: En medarbejder med hele historien i rygsækken

Når man både kan fejre 50-års fødselsdag og 35-års jubilæum i samme måned, så siger det noget særligt. Det er tilfældet for Marianne hos EICO, som har været med næsten hele vejen i virksomhedens 45-årige historie.

Hun startede som piccoline i en virksomhed med blot tre ansatte og har siden haft en lang række roller på tværs af organisationen. Fra lager og bogføring til marketing og ansvar for det norske marked. I dag er hun teamleder for intern salg, en rolle hun har haft de seneste 12 år.

Ifølge administrerende direktør Michael Jacobsen er det netop den brede erfaring, der gør hende til noget helt særligt.

“Marianne har en helt unik forståelse for vores forretning, fordi hun har været med så længe og har arbejdet på tværs af så mange funktioner. Hun ved, hvordan tingene hænger sammen i praksis,” siger han.

Men det er ikke kun erfaringen, der gør forskellen.

“Hun er en af de medarbejdere, der bærer kulturen i det daglige. Hun får ting til at ske, holder retning og er en vigtig sparringspartner for både kolleger og ledelse,” siger Michael Jacobsen.

Gennem årene har Marianne oplevet både vækst og forandringer, og hun har været med til at sikre stabilitet i perioder, hvor der var brug for det.

“Den loyalitet og det engagement, hun har vist gennem 35 år, er helt særligt. Hun er en del af rygraden i EICO,” siger han.

EICO markerer både jubilæet og fødselsdagen med stor anerkendelse og takker for en indsats, der har sat tydelige spor i virksomheden.

Generationsskifte i Punkt1: Nye kræfter kommer med, mens erfaringen stadig er i butikken

I Punkt1 i Kalundborg er et generationsskifte i gang. Steen Jensen og Jesper Petersen har gjort Michala Rømer og Mike Jensen til medejere, mens de selv fortsætter. Målet er at give næste generation tid til at vokse med ansvaret.
Shark-beauty-scaled

Shark lancerer FlexStyle IonCurl

Shark Beauty lancerer FlexStyle IonCurl i Danmark. Modellen kombinerer hårtørring og styling med luft og er udstyret med Ion Smooth-teknologi, CoandaBoost-teknologi, Airset-knap og Scalp Shield-funktion. FlexStyle IonCurl har særligt fokus på krølledefinition, glans og kontrol over krus.
EU's regulering af batterier

Nye EU-krav til batterier på vej

Fra februar 2027 træder nye EU-krav til batterier i kraft. Bærbare batterier skal som hovedregel kunne tages ud og udskiftes af slutbrugeren, men der findes en række undtagelser. APPLiA har samlet den viden, vi har om kravene til blandt andet udskiftning, dokumentation, reservedele, mærkning og QR-koder.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her