40 år med handel, tillid og stærke brands

Hinnerup driver Martin Bach sammen med sine ansatte NSI Electronic, hvor relationer, loyalitet og energi er lige så vigtige som logistik og brands.

Solen står ind gennem vinduerne på kontoret i Hinnerup, og stemningen er let. En producent bliver fulgt til døren – ikke bare med et håndtryk, men med et kram og en aftale om morgenmad næste gang.

Det siger en del om kulturen hos NSI Electronic.

Virksomheden er et klassisk handelshus, hvor brands, logistik og distribution er kernen i forretningen. Men mindst lige så vigtigt er relationerne.

“Et håndtryk er et håndtryk. Man skal kunne regne med det, man aftaler,” siger Martin Bach.

Han overtog ledelsen efter sin far, der grundlagde virksomheden for 40 år siden. Og selvom sortimentet er vokset markant siden starten, er den grundlæggende tilgang til forretning den samme.

Relationer som fundament

NSI Electronic fungerer som distributør og bindeled mellem producenter og detailhandel. I porteføljen findes blandt andet brands som LG, Hoover, Beko og Whirlpool – sammen med en række andre produktkategorier som træningsudstyr, massageapparater og gaming-produkter.

Når man arbejder som distributør, er rollen netop at være mellemled. Det kræver, at både producenter og forhandlere oplever en reel værdi i samarbejdet.

“Hvis vi ikke skaber værdi for begge parter, så giver det ikke mening,” siger Martin Bach.

Det handler om at forstå markedet, hjælpe brands ind i de rigtige kanaler og samtidig gøre hverdagen lettere for detailhandlen.

Fra Samsung til nye partnerskaber

NSI Electronic har gennem årene været med til at opbygge adskillige brands i Danmark. I en længere periode fungerede virksomheden som dansk hovedkontor for Samsung Electronics, hvor man var med til at etablere brandet på markedet.

I dag arbejder virksomheden tæt sammen med en række internationale producenter og fungerer blandt andet som primær distributør i Norden for flere af LG Electronics produktområder.

Der udvides løbende med nye partnerskaber. I 2025 indgik NSI Electronic et strategisk samarbejde omkring Beko-brandet efter fusionen mellem Beko og Whirlpool, hvilket yderligere har udvidet porteføljen.

Samtidig udvikler virksomheden egne koncepter – blandt andet gaming-brandet Game Y’S.

Et handelshus med mange spor

Selvom hvidevarer og forbrugerelektronik fylder meget, er forretningen i dag bredere end tidligere.

Sortimentet spænder fra TV og hvidevarer til fitnessudstyr, massageprodukter og lyd. Fællesnævneren er, at NSI Electronic arbejder tæt sammen med producenterne om at bringe produkterne ind på det nordiske marked.

Distributionen sker både via eget centrallager og direkte fra producenter rundt i verden.

Men uanset hvor produkterne kommer fra, er ambitionen den samme: at være tæt på kunderne.

Familieånd og kontinuitet

Stemningen i Hinnerup afslører hurtigt, at virksomheden stadig bærer præg af at være familieejet. Kulturen er uformel, energisk og præget af mennesker, der har arbejdet sammen længe.

Martin Bach taler med stor respekt om virksomhedens rødder – og om den måde, virksomheden er bygget op på.

Historien om NSI Electronic begyndte for 40 år siden, da hans far startede virksomheden. I dag føres arbejdet videre – med den samme grundlæggende tilgang til forretning: ordentlighed, relationer og et håndtryk, man kan stole på.

Del på   

Studiestart 2026: De unge researcher, prioriterer pladsen og investerer i det, de bruger hver dag

Når tusindvis af unge i disse uger begynder på en uddannelse og for mange også flytter hjemmefra, skal der købes ind til en helt ny hverdag. Men hvad prioriterer de egentlig? APPLiA har talt med Whiteaway Group, Wilfa Danmark, Elgiganten og El-Salg Aalborg om årets studiestart.

Studiestart: Studerende researcher hjemmefra – men kommer stadig i butikken for den sidste rådgivning

Når tusindvis af studerende hvert år flytter til Aalborg, kan det mærkes hos El-Salg Aalborg. Men de unge kommer ikke længere ind i butikken for at finde ud af, hvad de skal købe. De fleste har allerede gjort deres hjemmearbejde.

Studiestart: Flere studerende investerer i en computer, der kan holde hele studiet

For mange unge er computeren den største investering, når studielivet begynder. Og selv om prisen fortsat spiller en vigtig rolle, oplever Elgiganten, at flere studerende tænker mere langsigtet, når de vælger computer. Målet er ikke blot at komme godt fra start, men at finde en løsning, der kan følge dem

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her