APPLiA Professional samlet hos Electrolux Professional

APPLiA’s professionelle netværk var i går samlet hos Electrolux Professional til en dag med fokus på ny regulering, videndeling og dialog om branchens fremtid.

APPLiA Professional er et fagligt netværk for virksomheder, der leverer hvidevarer og udstyr til det professionelle marked. Gennem videndeling, dialog og fælles initiativer arbejder netværket for at skabe overblik over markedet og styrke branchens position.

Dagens oplæg kom fra Energistyrelsen, hvor specialkonsulent Thore Stenfeldt gav en opdatering på den nyeste EU regulering inden for Ecodesign. Her blev der blandt andet sat fokus på udviklingen inden for professionelle kølemøbler, F gas forordningen, kommercielle kølemøbler samt industrielle og kommercielle vaskemaskiner.

Mødet gav samtidig plads til dialog mellem branche og myndigheder om, hvad der er på vej, og hvordan man i fællesskab kan arbejde for bedre og mere hensigtsmæssig regulering. Blandt andet blev EPREL systemet drøftet med fokus på, hvordan det kan forbedres.

Netværket satte også retningen for det kommende år, hvor der vil være fokus på blandt andet digitalt produktpas, øget genbrug og genanvendelse, kommunernes grønne indkøb, NIR anbefalinger til vask samt udbud.

Er du interesseret i at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du løbende får indsigt i kommende dansk og EU lovgivning og har mulighed for sparring med APPLiA’s sekretariat, kan du kontakte Anne Ginderskov Hansen på agh@applia.dk.

APPLiA har fået en ny kollega på holdet

APPLiA og Elektronikbranchen har i denne uge budt velkommen til til Emma Laub Conradsen.
ASWO-stand på IFA 2026

IFA 2026: ASWO bruger Berlin til at finde de forretningsområder, der skal erstatte de gamle

For ASWO handler IFA ikke kun om nye produkter. Messen bruges til at møde leverandører og europæiske kolleger og til at spotte de forretningsområder, der skal vokse i fremtiden.
NSI Electronic på IFA 2026

IFA 2026: NSI Electronic leder efter den næste store trend

For NSI Electronic er IFA både salgsarbejde, relationspleje og jagten på nye produkter. Indehaver Martin Bach er på sin omkring 20. messe, men leder stadig efter det næste, der kan overraske markedet.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her