En vaskemaskine er ikke bare en vaskemaskine. På landets plejehjem og i daginstitutioner cirkulerer tøj, tekstiler og service dagligt mellem beboere, børn og personale, og korrekt vask er en af de mest direkte måder at bryde smitteveje på. Forskellen mellem en almindelig maskine og en professionel er derfor ikke en teknisk detalje. Den er en del af det, der beskytter sundheden for nogle af de mennesker, der har mest brug for det, og for det personale, der dagligt håndterer vasken. Alligevel træffes valget af udstyr mange steder uden sikkerhed for, at maskinen faktisk kan løfte opgaven, og institutioner ender med almindelige maskiner til noget, de ikke er beregnet til. Det handler sjældent om ligegyldighed. Det handler om viden. Og her er billedet ikke ens på tværs af sektoren.

Når anbefalinger skal omsættes til hverdagen 

Hvor stor en rolle tekstilvask og opvask spiller i hygiejnearbejdet, afhænger i høj grad af, hvilken type institution man ser på, fortæller Jytte Hansen, formand for Dansk Rengøringsteknisk Forening. Jytte Hansen har gennem mange år arbejdet med professionel tekstilvask og har erfaring med drift af vaskeri i offentligt regi. På baggrund af den erfaring oplever hun, at der generelt er større fokus på de infektionshygiejniske krav i sundhedssektoren og blandt de vaskerier, der vasker for sundhedssektoren, end i mange andre institutionstyper. 

På sundhedsnære områder som hospitaler, hjemmepleje og plejecentre er der typisk større opmærksomhed på korrekt håndtering af tekstiler. I daginstitutioner, skoler og andre ikke-sundhedsfaglige miljøer fylder området ofte mindre, og kendskabet til de nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) kan være mere begrænset: 

”En ting er at kende anbefalingerne, noget andet er at få dem omsat til den daglige drift”, siger Jytte Hansen. 

Ifølge Jytte Hansen handler udfordringen ikke nødvendigvis om, at der mangler regler, men snarere om at skabe klarhed over, hvilke krav og anbefalinger der gælder i de forskellige sammenhænge. 

”På hospitaler og andre sundhedsfaglige områder er rammerne forholdsvis klare. På plejecentre og bosteder befinder man sig ofte i et felt mellem sundhedsfaglig drift og borgerens eget hjem. Det giver nogle andre forudsætninger og nogle andre hensyn”. 

Hun peger derfor på, at fokus bør være på information, vejledning og forståelse af de infektionshygiejniske principper frem for nødvendigvis flere regler. 

”Det vigtigste er, at ledere, medarbejdere, indkøbere og leverandører ved, hvilke krav der gælder i den konkrete situation, og hvorfor de er vigtige”. 

Bygget til hver sin opgave 

Forskellen mellem en almindelig og en professionel maskine handler ikke om kvalitet, men om formål. Professionelle vaskemaskiner er udviklet til miljøer, hvor der stilles særlige krav til hygiejne, dokumentation og drift. De kan holde en bestemt temperatur gennem hele den nødvendige del af vaskeprocessen og samtidig dokumentere temperaturforløb og programdata, så institutioner og virksomheder kan dokumentere, at vasken er udført korrekt. 

Samtidig er professionelle maskiner konstrueret til intensiv brug. Hvor en almindelig vaskemaskine er designet til at dække behovene i en husstand, er en professionel maskine bygget til at håndtere mange vaske dag efter dag gennem hele arbejdsdagen. Det giver høj driftssikkerhed, mindre slitage ved kontinuerlig brug og en løsning, der er tilpasset de krav, som institutioner, plejehjem, vaskerier og andre professionelle miljøer arbejder under. 

“Der er ikke noget galt med en almindelig maskine. Den gør præcis det, den er bygget til derhjemme. Men en institution er en anden opgave. Her skal mange menneskers tøj og service vaskes hver dag, og man skal kunne dokumentere, at det er gjort hygiejnisk forsvarligt. Det handler ikke om, at den ene maskine er dårlig og den anden god, men om at vælge den, der passer til opgaven,” fortæller Søren Helmer Nielsen, Country Sales Manager for Miele Professional og formand for APPLiA Professional. 

Hvor det kan gå galt i kæden 

Selv når der findes centrale indkøbsaftaler og faglige anbefalinger, kan der opstå udfordringer i omsætningen fra krav til praksis, fortæller Jytte Hansen. Med mange års erfaring fra drift af professionelt vaskeri i offentligt regi har hun oplevet, at beslutninger om vaskeudstyr ofte træffes af ledere eller medarbejdere, som ikke nødvendigvis har indgående kendskab til de infektionshygiejniske krav: 

”Når der skal anskaffes nyt udstyr, vil økonomi, kapacitet og praktiske hensyn naturligt spille en rolle. Men det er ikke altid tydeligt for alle beslutningstagere, hvilke krav der stilles til maskiner, der skal anvendes til professionel vask af tekstiler”, siger Jytte Hansen. 

Hun peger på, at udfordringen ofte handler om information og rådgivning snarere end manglende vilje: 

”Hvis man ikke kender forskellen på en almindelig husholdningsmaskine og en maskine, der er beregnet til professionel brug, kan det være svært at vurdere, hvilken løsning der bedst understøtter opgaven”, siger hun. 

Økonomien kan naturligvis spille en rolle, da professionelt udstyr ofte kræver en større investering. Til gengæld er maskinerne typisk udviklet til høj belastning og lang levetid, hvilket kan gøre dem mere økonomiske over tid. Ifølge Jytte Hansen findes der flere modeller, som kan gøre investeringen lettere at håndtere. Nogle steder anvendes interne finansieringsordninger, mens leasing også er en udbredt mulighed, fordi den giver en fast og forudsigelig udgift: 

”Mulighederne er der, men det vigtigste er, at beslutningerne træffes på et oplyst grundlag med fokus på både drift, økonomi og de hygiejniske krav”, afslutter Jytte Hansen. 

Det arbejder vi for 
“Målet er enkelt. Det rigtige udstyr skal vælges, der hvor det er nødvendigt. Det kræver, at de faglige krav bliver taget alvorligt, at viden om forskellen når helt ud til dem, der køber ind, og at prisen på det rigtige udstyr ikke i sig selv bliver en barriere. Det er den retning, APPLiA Professionel arbejder for,” siger Søren Helmer Nielsen. 

Som Jytte Hansen peger på, implementerer retningslinjer ikke sig selv. Mange af udfordringerne handler ikke kun om økonomi, men lige så meget om formidling, ansvar og dokumentation. At sikre, at vasken bliver gjort rigtigt, er ikke én aktørs ansvar alene. Det rækker fra producenten, der skal forklare forskellen, over den kommunale indkøber, der skal kende den, til plejehjemmet, lægehuset og daginstitutionen, der træffer det endelige valg. 

“Vi ved, hvad der virker, og udstyret findes. Det, der mangler, er, at den viden når hele vejen ud til dem, der træffer valget,” slutter Søren Helmer Nielsen. 

Kilde: APPLiA Professionel. Redigeret med kunstig intelligens, kvalitetssikret af APPLiA