Mads Andersen Punkt1

Fra Bornholm til Odense for at blive skarpere på hvidevarer

Turen fra Bornholm til Odense er lang for en dag med produkttræning. Alligevel var Mads Andersen og to kolleger fra Punkt1 i Nexø og Rønne med, da POWER samlede medarbejdere fra POWER og Punkt1 til POWER UP MDA.

Mads Andersen og hans to kolleger tog færgen fra Bornholm aftenen før for at være klar til POWER UP MDA i Odense.

Normalt er de gerne flere afsted fra butikkerne, men denne gang skulle det også kunne hænge sammen med vagtplanen hjemme på Bornholm.

”Vi synes, det er vigtigt at bakke op om de her dage, fordi der kommer rigtig meget god viden. Vi plejer faktisk at være flere afsted, men denne gang er vi tre,” fortæller Mads Andersen.

Han arbejder som sælger i Punkt1-butikkerne i Nexø og Rønne, der har samme ejer. Hvidevarer er det område, han selv interesserer sig mest for, og efter et par år som elev har han opbygget en god grundviden.

Men det gør ikke produkttræningen mindre relevant.

”Det er umuligt at huske alt, hvad man får med hjem. Men selvom man ved noget i forvejen, er der altid et eller andet nyt, man kan lære.”

Den nye elev er med

Denne gang har Punkt1-holdet også butikkens nye elev med til Odense.

”Vi har taget vores nye elev med, så han kan komme i gang og blive sat ind i produkterne. Jeg synes, underviserne er gode til at sørge for, at alle kan være med. De kan både komme ned i de dybe specifikationer og samtidig huske at få forklaret de helt grundlæggende ting.”

Det kan eksempelvis være et spørgsmål om, hvad pyrolyse egentlig er.

Samtidig er undervisningen praktisk bygget op omkring forskellige workshops og produkter.

”Det er meget hands-on på mange af stationerne, og det er fedt,” siger Mads Andersen.

Kunderne kommer med research hjemmefra

Tilbage i butikkerne på Bornholm møder Mads Andersen ofte kunder, der allerede har orienteret sig på nettet. De har måske set et produkt eller en kampagne og kommer ind med en idé om, hvad de vil købe.

Her bliver opgaven at finde ud af, om produktet rent faktisk passer til kundens behov.

”Det handler om at stille nogle åbne spørgsmål og finde ud af, hvad kunden skal bruge. Derefter kan vi præsentere det produkt, der passer til behovet.”

Det er ifølge Mads Andersen blevet vigtigere i takt med, at der er kommet mere teknologi i hvidevarerne.

”Der er kommet så meget teknologi i vores husholdningsprodukter, at man godt kan mærke, at der er et behov for at søge vejledning fysisk.”

Særligt på de mere avancerede produkter skal medarbejderne kunne forklare, hvad funktionerne betyder i praksis.

”Vi vil gerne stå skarpt, når vi skal vejlede om de produkter, der kan lidt mere. Vi vil gerne kunne komme hele vejen rundt.”

Lokalbutikken lever af service

For Punkt1 i Nexø og Rønne hænger den viden tæt sammen med butikkernes position lokalt.

”Vi går meget op i at være en lokalbutik. Det er servicen og den gode kundeservice, vi lever på. Det skal være rart at komme ind i butikken, og samtidig skal man kunne handle til en fornuftig pris.”

Mads Andersen er selv stærkest på hvidevarer, men butikkerne sælger også blandt andet radio og tv.

”Man skal kunne lidt af det hele,” siger han.

Og så må man indimellem tage turen fra Bornholm til Odense for at lære lidt mere.

Læs også: Nyt APPLiA-netværk samler retailere og servicevirksomheder og Webinar: Sådan køber danskerne forbrugerelektronik.

Generationsskifte i Punkt1: Nye kræfter kommer med, mens erfaringen stadig er i butikken

I Punkt1 i Kalundborg er et generationsskifte i gang. Steen Jensen og Jesper Petersen har gjort Michala Rømer og Mike Jensen til medejere, mens de selv fortsætter. Målet er at give næste generation tid til at vokse med ansvaret.
Shark-beauty-scaled

Shark lancerer FlexStyle IonCurl

Shark Beauty lancerer FlexStyle IonCurl i Danmark. Modellen kombinerer hårtørring og styling med luft og er udstyret med Ion Smooth-teknologi, CoandaBoost-teknologi, Airset-knap og Scalp Shield-funktion. FlexStyle IonCurl har særligt fokus på krølledefinition, glans og kontrol over krus.
EU's regulering af batterier

Nye EU-krav til batterier på vej

Fra februar 2027 træder nye EU-krav til batterier i kraft. Bærbare batterier skal som hovedregel kunne tages ud og udskiftes af slutbrugeren, men der findes en række undtagelser. APPLiA har samlet den viden, vi har om kravene til blandt andet udskiftning, dokumentation, reservedele, mærkning og QR-koder.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her