Bosch kombinerer ovn og dampskuffe i fleksibel køkkenløsning

Flere tilberedningsmetoder på mindre plads med Bosch

Bosch udvider mulighederne for madlavning på begrænset plads med en kombination af ovn og dampskuffe, der ifølge BSH giver adgang til flere tilberedningsformer uden behov for ekstra køkkenmoduler. Dampskuffen kan integreres med både 45 cm og 60 cm Bosch ovne og fungerer som et supplement til de traditionelle ovnfunktioner.

Afhængigt af den valgte ovnmodel kan brugeren kombinere dampning med bagning og stegning samt få adgang til funktioner som tilført damp, mikroovn og Air Fry. Dermed samles flere tilberedningsteknologier i én løsning, hvilket giver større fleksibilitet i køkkenet og mulighed for at optimere både pladsudnyttelse og arbejdsgange.

Automatiske programmer og intelligent styring

Dampskuffen er udstyret med en push pull mekanisme, der sikrer enkel åbning og lukning via et let tryk på fronten. Samtidig tilbyder produktet en række automatiske programmer, som hjælper med valg af temperatur og tilberedningstid til forskellige råvarer og retter. Programmerne kan tilgås direkte via displayet eller gennem Bosch Home Connect appen.

Med de indbyggede assistanceprogrammer overvåger systemet tilberedningen og afslutter automatisk processen, når retten er klar. Brugeren modtager herefter en notifikation via lydsignal eller gennem Home Connect appen, hvis produktet er tilsluttet netværket.

Forbundet med Home Connect

Foruden madlavning kan dampskuffen anvendes til hygiejneopgaver. Ifølge BSH gør højtemperaturdamp det muligt at desinficere eksempelvis sutteflasker og glas, hvilket udvider produktets anvendelsesområde i hverdagen.

Via Bosch Home Connect platformen kan brugeren fjernstyre udvalgte funktioner, gemme favoritter og modtage softwareopdateringer. Appen giver desuden adgang til et omfattende opskriftsunivers, hvor anbefalede indstillinger for temperatur og varighed kan sendes direkte til produktet. Dermed integreres opskrifter, styring og tilberedning i én samlet digital løsning.

APPLiA har fået en ny kollega på holdet

APPLiA og Elektronikbranchen har i denne uge budt velkommen til til Emma Laub Conradsen.
ASWO-stand på IFA 2026

IFA 2026: ASWO bruger Berlin til at finde de forretningsområder, der skal erstatte de gamle

For ASWO handler IFA ikke kun om nye produkter. Messen bruges til at møde leverandører og europæiske kolleger og til at spotte de forretningsområder, der skal vokse i fremtiden.
NSI Electronic på IFA 2026

IFA 2026: NSI Electronic leder efter den næste store trend

For NSI Electronic er IFA både salgsarbejde, relationspleje og jagten på nye produkter. Indehaver Martin Bach er på sin omkring 20. messe, men leder stadig efter det næste, der kan overraske markedet.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her