Daniel har været i koncernen i 15 år og de seneste knap fire år som salgschef for SDA. Undervejs har han haft stort set alle roller, der har med salg at gøre – fra butiksgulvet i Punkt1 og POWER til hovedkontoret. Han kender branchen indefra, fra gulvet og helt ind i maskinrummet, og ved præcis, hvad der driver salget af de mindre husholdningsapparater. Til dommerpanelet tager Daniel den praktiske og kommercielle vinkel med sig, med skarpt blik for, hvad der reelt fungerer for kunderne i butikken.