Danskerne er Nordens mest nysgerrige skærmkiggere, viser ny Samsung-undersøgelse

Måske har du taget dig selv i det? Man sidder i S-toget eller bussen, keder sig lidt, og blikket falder næsten af sig selv ned på skærmen hos sidemanden. Det viser sig, at det er en meget udbredt vane, og at danskerne er særligt flittige til det sammenlignet med vores nordiske naboer.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Samsung har gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Censuswide blandt 11.000 smartphonebrugere i 11 europæiske lande, heraf 1.000 danskere. Fænomenet kaldes “shoulder surfing”, og 58 procent af danskerne indrømmer, at de ved et uheld er kommet til at stirre med på en fremmed persons mobilskærm. Knap hver tredje, 30 procent, siger direkte, at de har gjort det af ren nysgerrighed. Til sammenligning er tallene markant lavere i Norge (25 procent), Sverige (21 procent) og Finland (20 procent).

Det sker oftest i offentlig transport, som 53 procent udpeger som det hyppigste sted. Men også i køer og på caféer finder de nysgerrige blikke vej til fremmedes skærme.

Mere end et blik – det er personligt indhold
Det, danskerne får øje på, er langt fra altid uskyldigt. Mere end hver tredje, 35 procent, indrømmer at have set personligt indhold på en fremmedes telefon. Det kan være personlige billeder, aktivitet på dating-apps eller direkte bankoplysninger som kontosaldo. 31 procent siger, at de har set noget, de nok ikke burde have set.

Mere end halvdelen af danskerne, 55 procent, har selv fornemmelsen af, at andre har kigget med på deres skærm, men de fleste gør ikke meget ved det. Kun 14 procent konfronterer den nysgerrige, mens 43 procent simpelthen stopper med at bruge telefonen.

Bekymringen vokser, men sikkerheden følger ikke med
Undersøgelsen peger på et interessant paradoks. Selvom næsten ni ud af ti danskere, 87 procent, er bekymrede for, om deres personlige data er private og sikre, er det kun 38 procent, der aktivt tager sikkerhedsfunktioner i betragtning, når de køber nyt forbrugerelektronik. Det viser en separat rundspørge, som Norstat har gennemført for Samsung i 2025.

Ifølge Søren Rinnov Østergaard, landechef hos Samsung Danmark, er shoulder surfing en undervurderet trussel mod privatlivets fred: “Shoulder surfing sker overalt i det offentlige rum. Når man keder sig i toget, i flyet eller elevatoren, har de fleste prøvet at lade blikket falde på skærmen på sidemandens mobiltelefon, og nogle gange ser man sms-beskeder og fotos, der er private og måske endda intime. Det skal danskerne tage mere alvorligt, og vi skal som producenter udvikle nye teknologier, der gør det nemmere for brugerne at passe på deres data på mobilen.”

Samsung indbygger skærmbeskyttelse
Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med lanceringen af Samsung Galaxy S26 Ultra, som introducerer en funktion kaldet Privacy Display. Teknologien er bygget direkte ind i selve skærmen og blokerer indholdet for blikke fra sidevinkler, så kun den, der kigger direkte på telefonen kan se, hvad der vises. Samsung beskriver det som et skridt mod at gøre privatlivsbeskyttelse til en integreret del af selve enheden, frem for noget brugeren selv skal installere eller købe separat.

Samsung og Google viser nye AI-briller frem

Nye smart glasses fra Samsung og Google i samarbejdemed Gentle Monster og Warby Parker skal kombinere kunstig intelligens, hverdagsfunktioner og mode i et mere diskret format

Samsung lancerer ny generation af Odyssey- og ViewFinity-skærme

Nyt sortiment skal ifølge Samsung løfte både gaming og professionelle arbejdsoplevelser med højere opløsning og mere avanceret skærmteknologi

Når genanvendt plast skal fungere i praksis

Hvidevare- og elektronikindustrien vil bruge mere genanvendt plast, men vejen fra ambition til praksis er kompleks. Kvalitet, kemikaliekrav og manglende adgang til ensartede materialer gør fortsat skalering vanskelig.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her