På en solskinsdag i Randers begynder besøget hos El Recycling med en tur gennem haller og værksteder.

Det er en god idé. For først når man ser de store bure med elektronik og følger produkterne gennem virksomheden, forstår man omfanget af, hvad der egentlig sker her.

Laptops, mobiltelefoner, tablets, værktøj og anden elektronik bliver sorteret. Data bliver slettet. Produkterne bliver rengjort, testet og beskrevet. Noget kan ikke reddes og bliver skilt ad til genanvendelse. Men meget kan sendes videre til en ny ejer.

Bag virksomheden står Michael Hessellund, adm. direktør og medejer, og Casper Roennsbech, HR-chef og medejer.

Og ideen begyndte et helt andet sted.

Det begyndte med indbrud på genbrugspladserne

Michael Hessellund og Casper Roensbech arbejdede oprindeligt i forsikringsbranchen. Her hørte de om indbrud på danske genbrugspladser, hvor elektronik blev stjålet for efterfølgende at blive solgt videre.

Det satte en tanke i gang.

For hvis elektronik, som var afleveret som affald, stadig havde en værdi for dem, der stjal det, måtte der også være mulighed for at skabe en lovlig forretning omkring genbrug.

I begyndelsen købte de selv mindre mængder elektronik blandt andet via DBA. Men hvis forretningen skulle fungere, skulle der volumen til.

Derfor udviklede de software, der gjorde det muligt at koble produkterne direkte op på større salgsplatforme og dermed sælge store mængder brugt elektronik videre.

Det afgørende gennembrud kom i 2020, hvor de kom i kontakt med Morten Harboe fra Retur.

”Vi startede med sådan helt lavpraktisk at køre til Odense og kigge i palleburene og hive produkter op. På den måde fik vi lov til at teste, hvad der kunne genbruges,” Casper Roennsbech.

I begyndelsen handlede det især om laptops. Siden kom mobiltelefoner, tablets og en lang række andre produktkategorier til- og virksomheden er gået fra 3 medarbejdere til 90 på bare 6 år.

Fra elektronikaffald til produkter, der kan bruges igen

I dag er processen sat langt mere i system.

Når elektronik kommer ind hos El recycling, bliver det først sorteret i det, der kan genbruges, og det, der skal videre til genanvendelse.

Ifølge Casper Roensbech går mellem 20 og 40 procent til genanvendelse. Her bliver produkterne skilt ad, så blandt andet print og aluminium kan genanvendes.

Resten går videre gennem El recyclings processer.

Datasikkerhed spiller en helt central rolle. Alle enheder, der kan indeholde data, bliver dataslettet. Det gælder alt fra USB-sticks til laptops.

”Alt, hvad der kommer ind, bliver dataslettet. Vi kører efter de nyeste NIST-standarder, og der skal ikke være nogen risiko for, at data følger med videre,” fortæller Casper Roensbech.

Herefter fjernes fysiske kendemærker, produkterne rengøres og går videre til test.

Og spændvidden er stor.

”Jeg plejer at sige: Alt, hvad der er i en Power-butik af laptops, mobiltelefoner og hi-fi. Alt, hvad der er i en havebutik af robotter, og hvad der ellers kan være af håndværktøj. Hvis det har haft en høj nyværdi og stadig har en funktionalitet eller værdi, så forsøger vi at få det solgt igen,” siger Casper Roensbech,

Produkterne bliver beskrevet og sendt videre gennem en række forskellige salgskanaler. El Recycling sælger både B2B og gennem onlineplatforme og har også en dansk webshop.

Sporbarheden skal følge produktet hele vejen

For den enkelte dansker, der afleverer sit elektronik på genbrugspladsen eller for virksomheder, der sender deres brugte IT-udstyr direkte til El Recycling, handler det ikke kun om, hvorvidt produktet kan få et nyt liv.

De vil også vide, hvor det ender.

El Recycling arbejder derfor med sporbarhed gennem hele kæden. På genbrugsdelen kan virksomheden følge produkterne frem til den nye køber, mens materialer, der går til genanvendelse, kan følges videre gennem behandlingskæden.

Virksomheden får sandsynligvis snart den amerikanske R2v3-certificering, som stiller krav til dokumentation af downstream-processerne.

”Vi skal vide præcis, hvem vi sender til, hvad de gør ved produkterne, og at de håndterer tingene rigtigt. Det betyder, at vi måske samarbejder med færre, men dem vi samarbejder med, kan vi stå inde for,” siger Casper Roensbech.

Det er også en del af budskabet til de virksomheder, der overvejer at sende udtjent udstyr videre til genbrug.

”De skal kunne have helt ro i maven. Data bliver passet på, og alt bliver kørt efter stramme processer. Og når man smider noget i et bur, er det ikke ensbetydende med, at det er affald. Der er stor sandsynlighed for, at vi kan genbruge det.”

80 procent rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet

Men rundvisningen hos El Recycling handler ikke kun om elektronik.

Rundt omkring i produktionen arbejder mennesker med meget forskellige forudsætninger for at være på en arbejdsplads.

Det var en del af ideen helt fra begyndelsen.

Michael Hessellund og Casper Roensbech kom fra en branche, hvor de oplevede mennesker blive presset hårdt. Da de begyndte deres egen virksomhed, ville de bygge noget andet.

I dag fortæller de, at omkring 80 procent af medarbejderne rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet, blandt andet gennem Randers Kommune, jobcenteret og skoler.

Samtidig har virksomheden åbnet mulighed for op mod 100 praktikpladser for unge i Folkeskolen, som kan have diagnoser eller på anden måde har svært ved at finde sig til rette i de almindelige rammer og være på fuld tid i undervisningen.

Her kan de prøve kræfter med forskellige afdelinger en eller to gange om ugen.

”Allerede da vi startede virksomheden, havde vi tanken om, at vi gerne ville hjælpe en masse mennesker. Det skulle være noget, der kunne give os noget tilbage ud over bare at arbejde og tjene penge,” fortæller Casper Roensbech.

Arbejdspladsen bliver tilpasset medarbejderen

Det kræver samtidig, at arbejdspladsen er indrettet anderledes.

I de enkelte afdelinger er der medarbejdere, som har et særligt ansvar for at tjekke ind med kollegerne, hvis afdelingslederen ikke har mulighed for det, eller hvis nogen har en dårlig dag.

Andre tilpasninger kan være helt konkrete.

En medarbejder kan få mulighed for at arbejde afskærmet, bruge høretelefoner eller have arbejdsdage og arbejdstider, der passer bedre til vedkommendes behov.

”Der er mange ting, man kan skrue på, som faktisk ikke behøver at koste ret meget,” siger Casper Roensbech.

Medarbejderne er som udgangspunkt ansat på ordinære vilkår. Kun i ganske få tilfælde modtager virksomheden ifølge Casper Roensbech økonomisk støtte fra Randers Kommune.

Og han oplever, at det ikke kun handler om at give plads.

Det handler også om at finde de opgaver, hvor den enkelte medarbejder er stærk.

”Hvis jeg tilpasser den perfekte opgave til eksempelvis en medarbejder med autisme, så kan den person på nogle af vores opgaver være langt bedre end en ordinært ansat. Det synes vi er super stærkt.”

Ladestandere får et nyt liv hos El Recycling

Samtidig bliver der ved med at komme nye typer produkter ind ad døren.

Et eksempel er ladestandere til elbiler.

El Recycling samarbejder med OK om en take-back-løsning, hvor brugte ladestandere tages ned hos kunderne og sendes til Randers. Her bliver de gennemgået, repareret og klargjort, så de kan komme ud igen.

Det er en type opgave, Casper Roensbech ikke havde forestillet sig, da de startede virksomheden.

Men den peger samtidig på den retning, El Recycling gerne vil udvikle sig i.

”Vi kigger rigtig meget ind i take-back-løsninger. OK er et godt eksempel, fordi de har et produkt, hvor det giver mening at tage det tilbage, få det fikset og gjort klar og sende det ud igen,” fortæller Casper Roensbech.

Samme model kan ifølge ham bruges på langt flere produkter.

Det kan eksempelvis være robotstøvsugere eller robotplæneklippere, som kommer retur efter leasing eller udlejning og skal testes, repareres og friskes op, inden de sendes videre til næste kunde.

Right to Repair begynder allerede ved produktets konstruktion

Når man arbejder med produkterne i den anden ende af deres første levetid, bliver det også tydeligt, hvad der gør dem nemme eller svære at reparere og genbruge.

Her har Casper Roensbech et klart ønske til producenterne.

”Man skal tænke Right to Repair ind i det. På et tidspunkt går der noget i stykker, og så skal det være nemt for en reparatør at reparere det, så produktet kan leve længere. Det er mit helt store ønske.”

For El Recycling er målet derfor heller ikke kun at få mere elektronik ind gennem døren.

Virksomheden leder efter nye steder, hvor dens systemer, værksteder og medarbejdere kan bruges til at forlænge produkters levetid.

Næste skridt går også over grænserne

I dag håndterer El Recycling ifølge Casper Roensbech omkring en kvart million produkter om året til genbrug.

Næste skridt er blandt andet at få flere store virksomheder og offentlige kunder ind og samtidig arbejde mere internationalt.

Virksomheden vil kunne håndtere kunder på tværs af landegrænser og byde ind på større opgaver.

Men ideen er stadig den samme som i begyndelsen.

Et produkt, der bliver betragtet som affald, behøver ikke være affald.

Og et menneske, der har haft svært ved at finde sin plads på arbejdsmarkedet, kan vise sig at være præcis den medarbejder, en opgave har brug for.

Hos El Recycling forsøger Michael Hessellund og Casper Roensbech at få begge dele til at ske under samme tag.

Læs også: IFA 2026: ASWO bruger Berlin til at finde de forretningsområder, der skal erstatte de gamle, Claus Cohn genudnævnt til Forbrugerklagenævnet og IFA 2026: Bespoke Distribution leder efter produkterne, der kan noget nyt i retail.