Elgigantens Campus 2026: Her bliver fremtidens elektronik formidlet

I onsdags slog Elgiganten dørene op til årets Campus i Oslo. Dermed er startskuddet gået til Campus 2026, som samler tusindvis af medarbejdere og leverandører fra hele Norden til det, der er et af årets vigtigste samlingspunkter for kæden.

For mange deltagere er Campus langt mere end produkttræning. Det er årets højdepunkt. Et sted hvor fællesskab, relationer og fascinationen af nye produkter smelter sammen.

“Det er noget, folk virkelig glæder sig til,” fortæller Jonathan Lorentzen, Nordic Buying Director SDA hos Elkjøp Nordic, da vi møder ham på messen. “De elsker produkterne og de nye innovationer, men det handler lige så meget om at møde kollegaer fra hele Norden. Det skaber et stærkt tilhørsforhold både fagligt og socialt.”

Campus fungerer som hjertet i Elgigantens uddannelsesprogram. Over flere dage deltager medarbejderne i klasseundervisning, workshops og produkttræning direkte med leverandørerne. Målet er klart: at gøre medarbejderne endnu bedre rustet til at rådgive kunderne i en branche, hvor produkterne bliver mere og mere avancerede.

“Der er ingen bedre til at forklare produkterne end producenterne selv,” siger Jonathan Lorentzen. “Produkterne udvikler sig hele tiden, og vi skal kunne hjælpe kunderne med at træffe de rigtige valg.”

Jonathan Lorentzen, Nordic Buying Director SDA hos Elkjøp Nordic deltog ved Campus åbning

Et event i nordisk skala

Det særlige ved Campus er også størrelsen og den nordiske tilgang. Hvor lokale træningsdage ofte er mindre og mere fragmenterede, samler Campus hele organisationen på tværs af lande og funktioner.

“Når man samler hele Norden, bliver skalaen større. Leverandørerne gør sig mere umage, investerer i flotte stande og virkelig gode præsentationer.”

For Torben handler Campus også om at opleve produkterne på en anden måde end i hverdagen.

“Jeg har jo ansvar for at sælge varerne, men ofte har jeg kun set de nye produkter til salgsmøder i Powerpoints eller Excelark. Her får jeg mulighed for virkelig at opleve produkterne, mærke innovationerne og høre historierne bag.”

Torben Førsterling, Salgschef for hårde-/hvidevarer i Elgiganten.

Netop innovationerne er noget af det, der fylder mest på årets Campus.

“Der sker utrolig meget lige nu,” siger Jonathan Lorentzen. “Robotter til både hjemmet og haven er eksploderet som kategori.”

Han peger også på udviklingen inden for smart madlavning, hvor airfryers, ismaskiner og nye køkkenkoncepter fortsætter med at vokse. Samtidig fylder beauty-kategorien mere, blandt andet med nye teknologiske løsninger og masker.

AI og smartere produkter

Et andet gennemgående tema er AI og intelligente funktioner i hjemmet.

“Alle leverandører arbejder med AI lige nu,” fortæller Torben Lindgreen Førsterling, der rejser til Oslo i næste uge. “Det spændende bliver at se, om de er blevet bedre til at få det ned i kundehøjde. Apps og smarte funktioner er gode, men kunderne skal også lære at bruge dem aktivt.”

Han fremhæver blandt andet udviklingen inden for kogeplader, hvor flere brands arbejder med langt mere præcise temperaturstyringer fremfor de klassiske trin fra 1 til 9.

“Det er sjovt at se, hvordan de præsenterer innovationerne og forsøger at gøre dem relevante i hverdagen.”

Også design spiller en stadig større rolle.

“Jeg glæder mig meget til at se de nye designs. Alt fra SMEGs nye farver til de matte ovne og kogeplader, der virkelig vinder frem nu. Hvad er det egentlig, forbrugerne kommer til at ønske sig?” siger Torben.

Han glæder sig samtidig særligt til at opleve Elgigantens egne nyheder i EPOQ-serien.

Medarbejderne besøger alle stande i løbet af de tre dage og modtager undervisning, de har mulighed for at stille spørgsmål og prøve de nye produkter.

Personerne bag uniformen

Selvom Campus er fyldt med produkter og teknologi, vender både Jonathan og Torben tilbage til det samme: menneskene.

“Det her med at have tre dage sammen betyder enormt meget,” siger Torben Lindgreen Førsterling. “Vi udveksler erfaringer, lærer af hinanden og møder både kollegaer og leverandører på en helt anden måde.”

Om aftenen fortsætter programmet med sociale aktiviteter, hvor relationerne styrkes yderligere.

“Man lærer personen bag uniformen at kende,” siger han. “Det gør noget ved samarbejdet bagefter.”

For Elgiganten handler Campus derfor ikke kun om salg og produkter, men om at bygge kultur og kompetencer på tværs af Norden.

“Jeg ser faktisk eventet som et krav,” siger Torben. “Vores medarbejdere står hele dagen ude hos kunderne. De har ikke tid til bare at sætte sig ned og læse op på alle nyhederne. Her får de det samlet ét sted.”

Og netop derfor er Campus blevet så vigtig en del af Elgigantens måde at udvikle organisationen på. Kombinationen af læring, innovation og fællesskab er med til at sikre, at medarbejderne kan følge med i en branche, hvor udviklingen aldrig står stille.

Generationsskifte i Punkt1: Nye kræfter kommer med, mens erfaringen stadig er i butikken

I Punkt1 i Kalundborg er et generationsskifte i gang. Steen Jensen og Jesper Petersen har gjort Michala Rømer og Mike Jensen til medejere, mens de selv fortsætter. Målet er at give næste generation tid til at vokse med ansvaret.
Shark-beauty-scaled

Shark lancerer FlexStyle IonCurl

Shark Beauty lancerer FlexStyle IonCurl i Danmark. Modellen kombinerer hårtørring og styling med luft og er udstyret med Ion Smooth-teknologi, CoandaBoost-teknologi, Airset-knap og Scalp Shield-funktion. FlexStyle IonCurl har særligt fokus på krølledefinition, glans og kontrol over krus.
EU's regulering af batterier

Nye EU-krav til batterier på vej

Fra februar 2027 træder nye EU-krav til batterier i kraft. Bærbare batterier skal som hovedregel kunne tages ud og udskiftes af slutbrugeren, men der findes en række undtagelser. APPLiA har samlet den viden, vi har om kravene til blandt andet udskiftning, dokumentation, reservedele, mærkning og QR-koder.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her