Kollektionen, The State of the Art Collection, blev vist frem i forbindelse med EuroCucina på Salone del Mobile i en større installation, hvor design, teknologi og brugeroplevelse var tænkt som en samlet helhed.
Installationen, der bar navnet Nature – Ritual, fyldte 450 kvadratmeter og var opbygget som et sanseligt univers med fokus på materialer, arkitektur og daglige rutiner i hjemmet.
Fra natur til hverdagens rutiner
Med inspiration fra New Zealands natur var udstillingen præget af rolige materialer som træ og sten samt afdæmpede farver. Her blev funktioner som madlavning, opbevaring og værtskab præsenteret som en del af daglige ritualer frem for isolerede funktioner.
Kollektionen samler produkter på tværs af kategorier som madlavning, køl, vinopbevaring, opvask og tøjpleje. Ifølge Fisher & Paykel er ambitionen at udvikle løsninger, der fungerer som en integreret del af hjemmets arkitektur frem for enkeltstående produkter.
”Når produkter smelter sømløst ind i livet og er ubesværede at bruge, forvandler de hverdagens rutiner til ritualer. State of the Art Collection er det fysiske udtryk for denne overbevisning – produkter udviklet til livet, designet til at integrere i hjemmet og understøtte, hvordan mennesker ideelt set ønsker at leve, lave mad, være sociale og tage sig af det, der betyder mest” udtaler Daniel Witten-Hannah, CEO hos Fisher & Paykel.
Fokus på integration og design
Kollektionen bygger på mere end 90 års erfaring inden for design og ingeniørkunst og viderefører brandets fokus på præcision og materialevalg. Flere af produkterne har allerede modtaget internationale designpriser.
Produkterne er udviklet med henblik på at indgå i hjemmet som en samlet løsning. Eksempelvis er ovne designet til at flugte med køkkenelementer, mens køleløsninger og vinopbevaring enten kan integreres diskret eller fremhæves som en del af indretningen.
Også inden for opvask og tøjpleje er der fokus på fleksibilitet og æstetik, hvor løsningerne er tænkt som en naturlig del af hjemmets samlede udtryk.
Stærkt indtryk på branchen
Hos Witt Denmark A/S, der distribuerer Fisher & Paykel i Norden og Holland, blev præsentationen bemærket for sit helhedsindtryk.
“Man mærkede det med det samme, man trådte ind. Det var ikke bare en stand – det var en oplevelse. Stemningen, materialerne og roen i udtrykket gjorde, at man næsten følte sig taget hele vejen til New Zealand. Samtidig var det tydeligt, hvordan hele kollektionen hænger sammen – hvor design, funktion og integration er tænkt som én samlet løsning frem for enkeltstående produkter,” siger Steen Bech-Møller, Nordic Sales Manager ved Witt Denmark A/S.
Også blandt besøgende på messen vakte installationen opmærksomhed, hvor interessen i perioder var så stor, at der opstod kø for at opleve udstillingen.
“Det er noget helt særligt at have Fisher & Paykel som en del af vores portefølje. Det er et brand, der formår at forene design, funktion og følelse – og samtidig levere en helhed, der løfter oplevelsen af hjemmet,” tilføjer han.
En samlet tilgang til fremtidens hjem
Med The State of the Art Collection peger Fisher & Paykel på en udvikling, hvor teknologi i stigende grad integreres i hjemmet uden at være synlig. I stedet for at fokusere på enkeltprodukter er løsningerne udviklet som et samlet system, hvor funktion, design og brugeroplevelse spiller sammen.
Ifølge virksomheden er målet at skabe løsninger, der fungerer ubesværet i hverdagen og samtidig understøtter en mere sammenhængende og gennemtænkt boligindretning.