Med en sommer fyldt med sportsevents på vej bliver hjemmet i stigende grad centrum for den optimale seeroplevelse, hvor teknologi spiller en nøglerolle.
Undersøgelsen peger på, at langt de fleste danskere oplever en stærk følelse af fællesskab, når de ser sport sammen med andre. Samtidig har kvaliteten af tv oplevelsen stor betydning for, hvor meget kampen nydes. For mange fans er det netop kombinationen af socialt samvær og skarp billedgengivelse, der skaber den ultimative fodboldstemning.
Selvom mange danskere også søger mod sportsbarer, viser undersøgelsen, at oplevelsen ofte udfordres af tekniske begrænsninger som dårligt udsyn og forsinket signal. Det får flere til at foretrække hjemmet som den primære arena for at se fodbold, især når udstyret leverer høj lysstyrke, klare detaljer og stabil lyd.
”Det er virkelig ærgerligt, hvor meget man kan komme til at gå på kompromis med kvaliteten, når man gerne vil se fodbold på storskærm på baren. Jeg kan kun genkende, hvor meget stemningen og fællesskabet betyder for oplevelsen, og når man ikke har billet til stadion, og når barernes faciliteter ikke altid er knivskarpe, er det vigtigt, at vi gør vores, for at skabe den bedst mulige seeroplevelse hjemme i stuerne,” siger Dan Kristiansen talsperson for TV og AV hos Samsung Danmark.
Samsung markerer samtidig 20 år som verdens førende tv brand og sætter fokus på, hvordan ny teknologi kan løfte sportsoplevelser i hjemmet. Med avancerede tv løsninger inden for Micro RGB, OLED og Neo QLED får brugeren adgang til forbedret kontrast, høj lysstyrke og intelligente funktioner, der optimerer både billede og lyd til sport.
Fodboldlegenden Thierry Henry understreger også betydningen af kvalitet i seeroplevelsen. ”Fodbold handler om at samle mennesker, uanset om du ser kamp på stadion, hjemme eller på din lokale sportsbar. Samtidig er det en sport, hvor øjeblikke på brøkdele af et sekund kan ændre alt. Derfor er kvaliteten næsten lige så vigtig som selve kampen,” siger Thierry Henry.
Samsung arbejder målrettet med AI drevne teknologier som AI Football Mode og AI Sound Controller Pro, der automatisk tilpasser tv oplevelsen til sportens tempo og intensitet. Det sikrer, at brugeren får en mere levende og engagerende oplevelse, uanset om kampen ses alene eller sammen med andre.
”I århundreder har fodbold samlet mennesker og skabt fælles øjeblikke for fans over hele verden. Men i takt med, at teknologien udvikler sig, stiger forventningerne også. Fans har i dag adgang til seeroplevelser i meget høj kvalitet, både hjemme og på mobilen,” siger Benjamin Braun, Chief Marketing Officer i Samsung Europe.
”Selvom fans stadig søger fællesskab og tilhørsforhold, må det ikke ske på bekostning af billed og lydkvaliteten. Derfor arbejder Samsung på at levere AI drevne oplevelser, der giver fans den bedst mulige seerkvalitet uanset hvor de vælger at nyde verdens smukkeste spil.”