Produktchef Jacob Ingerslev Gram

Gram har udviklet nyt køleskab til nordiske køkkener

Gram har udviklet en ny generation af køle- og fryseskabe specifikt til nordiske køkkener. Produktchef Jacob Ingerslev har stået for udviklingen, hvor blandt andet KitchenFit Pro, Zero Clearance, Dual Cooling og FreshZone Pro skal sikre, at skabene passer til både de nordiske køkkener og måden, de bruges på.

Det ligner stadig et Gram-køleskab. Men bag det lange håndtag, den flade dør og det udstansede logo er alt nyt. Produktchef Jacob Ingerslev har stået for udviklingen af de nye skabe, der er skabt specifikt til nordiske køkkener.

Det har været en lang proces for Gram at udvikle den nye generation af køle- og fryseskabe. Ambitionen har fra begyndelsen været at skabe en serie, der passer til det nordiske marked – både i mål, funktioner og måden, de bliver placeret i køkkenet.

Produktchef Jacob Ingerslev har arbejdet tæt sammen med fabrikken om udviklingen.

”Jeg har gjort det før, men denne gang er jeg bare virkelig stolt, fordi det er lykkedes så godt.” siger Jacob Ingerslev.

Køkkenet bestemmer køleskabet

En væsentlig del af udviklingen handler om noget så lavpraktisk som køkkenskabenes mål.

I Norden bliver køle- og fryseskabe ofte placeret som en del af køkkenet frem for at stå frit. Derfor har Gram arbejdet målrettet med, hvordan skabene passer ind sammen med de omkringliggende køkkenelementer.

”Det er køkkenerne, der bestemmer, hvordan produkterne skal være. Vi skal have produkter, der passer ind i de nordiske køkkener,” siger Jacob Ingerslev.

Gram arbejder med to forskellige løsninger. KitchenFit Pro i Classic 7000-serien har et 60 centimeter dybt kabinet, så skabet ikke stikker ud fra køkkenelementerne.

Classic 8000 har KitchenFit og et 65 centimeter dybt kabinet. Her stikker døren længere ud, men den ekstra dybde giver til gengæld mere volumen inde i skabet.

Samtidig er skabene udviklet med Zero Clearance, så døren kan åbnes, selvom skabet står tæt op ad det omkringliggende køkken. Og kondensator er placerede på bagside så skabet altid kan komme af med varmen, også når det er indbygget i et køkkenelement.

Dual Cooling holder den tørre luft væk fra køleskabet

En anden funktion, der har været vigtig for Gram, er Dual Cooling.

Her holdes køle- og frysedelen adskilt og deler ikke samme kølesystem, så den tørre, kolde luft fra fryseren ikke bliver sendt op i køleskabet.

”Det har været en væsentlig parameter for os. Den tørre luft fra fryseren skal ikke op i køleskabet. En ofte overset, men vigtig detalje for den bedst mulige opbevaring af friske råvarer i køleskabet,” fortæller Jacob Ingerslev.

De nye skabe kommer både som separate køle- og fryseskabe og som kombinerede køle-/fryseskabe.

FreshZone Pro får sin egen temperatur

Temperaturstyringen er også blevet udviklet.

I FreshZone Pro kan temperaturen reguleres separat fra resten af køleskabet. Temperaturen kan indstilles fra -1 til +5 grader, så zonen kan tilpasses forskellige typer madvarer som grøntsager, kød, fisk og mejeriprodukter.

Styringen sker altid elektronisk som giver mulighed for en mere præcis temperaturstyring., og på modeller med display kan temperaturen aflæses direkte.

De nye skabe er samtidig udstyret med inverter kompressor, den tilpasser hastigheden trinløst efter det aktuelle behov, hvilket giver et markant lavere energiforbrug

Inverterkompressoren går igennem hele nye serie i Fresh 6000-, Classic 7000- og Classic 8000-serierne.

Gram-DNA udenpå – nyt bagved

Selvom meget er ændret teknisk, har det været vigtigt, at køleskabet fortsat ligner et Gram-produkt.

Det lange håndtag er bevaret. Det samme er den flade dør og det udstansede Gram-logo.

”Det er ikke bare et facelift. Vi har skiftet alt bagved,” siger Jacob Ingerslev.

Indvendigt er Metal Cooling på bagvæggen samtidig blevet en synlig del af designet, når døren åbnes.

For Jacob Ingerslev er det netop kombinationen af de synlige detaljer og alt det tekniske arbejde bagved, der gør projektet særligt.

Han kan godt lide projekter, hvor man bagefter kan se, at man har skabt noget. Det har altid givet ham energi – om det har været at renovere huse eller designe hvidevarer helt fra bunden.

Norden får lov at gå forrest

At udvikle produkter specifikt til det nordiske marked er samtidig en stor beslutning. Ifølge Jacob Ingerslev skal man være temmelig sikker på potentialet, før man sætter et projekt af den størrelse i gang med fabrikken. Det kræver tid og penge.

Men Gram oplever også, at der bliver kigget mod Norden fra resten af Amica-gruppen.

”Vi er jo first mover, og den nordiske stil har det med at brede sig,” siger Jacob Ingerslev, der håber at ”hans” køleskab også vil indtage resten af Europa de kommende år.

Læs også: IFA 2026: Liebherr gør fryseskabet større indvendigt uden at gøre det større udvendigt, IFA 2026: Haier satser på smartere køl og vaskemaskinen med tre tromler og IFA 2026: Miele inviterer indenfor i et univers, hvor nyt stadig føles velkendt.

Generationsskifte i Punkt1: Nye kræfter kommer med, mens erfaringen stadig er i butikken

I Punkt1 i Kalundborg er et generationsskifte i gang. Steen Jensen og Jesper Petersen har gjort Michala Rømer og Mike Jensen til medejere, mens de selv fortsætter. Målet er at give næste generation tid til at vokse med ansvaret.
Shark-beauty-scaled

Shark lancerer FlexStyle IonCurl

Shark Beauty lancerer FlexStyle IonCurl i Danmark. Modellen kombinerer hårtørring og styling med luft og er udstyret med Ion Smooth-teknologi, CoandaBoost-teknologi, Airset-knap og Scalp Shield-funktion. FlexStyle IonCurl har særligt fokus på krølledefinition, glans og kontrol over krus.
EU's regulering af batterier

Nye EU-krav til batterier på vej

Fra februar 2027 træder nye EU-krav til batterier i kraft. Bærbare batterier skal som hovedregel kunne tages ud og udskiftes af slutbrugeren, men der findes en række undtagelser. APPLiA har samlet den viden, vi har om kravene til blandt andet udskiftning, dokumentation, reservedele, mærkning og QR-koder.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her