Hisense sætter fokus på Kitchen fit, connectivity og krydrer med pizza på Campusdagene

Hos Hisense handler årets Campusdage i Oslo om de produktområder, der fylder mest hos forbrugerne lige nu. Derfor har virksomheden fokus på både Kitchen fit, connectivity og funktioner, der skal gøre hverdagen nemmere og mere fleksibel.

“Vi oplever, at forbrugerne i stigende grad ønsker hvidevarer, der både fungerer optimalt og passer naturligt ind i hjemmets indretning. Design og funktionalitet skal gå hånd i hånd,” fortæller Elisabeth C. Romberg, PR Specialist hos Hisense Nordics.

På standen viser Hisense blandt andet nye køleløsninger frem, hvor bl.a. design, high tech og integration i moderne køkkener spiller en central rolle.

“Kitchen fit er en tydelig trend i markedet lige nu. Forbrugerne vil gerne have et mere eksklusivt, harmonisk og integreret look i køkkenet uden nødvendigvis at vælge traditionelle indbygningsløsninger,” siger hun.

Hisense oplever samtidig en stigende interesse for connected appliances og smart home funktioner, hvor produkterne kan forbindes og styres direkte fra mobilen.

“Connectivity fylder mere og mere hos forbrugerne. Mange ønsker produkter, der kan hjælpe med at optimere hverdagen og gøre daglige rutiner mere intuitive. Det kan for eksempel være at styre ovnen eller vaskemaskinen direkte fra telefonen.”

Vakuumskuffe: fokus på sundhed og frisk mad

På køkkensiden viser Hisense også køleskabe med vakuumfunktioner frem.

“Vi har blandt andet vores køleskab med vakuumskuffe med, som er udviklet til at skabe optimale opbevaringsforhold til forskellige typer fødevarer,” fortæller Elisabeth C. Romberg.

Ifølge hende hænger det tæt sammen med den voksende interesse for sundhed, bedre opbevaring af fødevarer og et generelt fokus på at holde maden frisk i længere tid.  

Samtidig er der arbejdet meget med selve køleelementet for at skabe mere plads.

“Køleelementerne er placeret i bunden, hvilket giver meget bedre udnyttelse af pladsen og mere fleksibilitet i hverdagen.”

Sprød pizza direkte fra din egen ovn

Hisense havde ikke kun produkter med inde i selve salen. Udenfor i foyeren stod en pizzakok klar til at demonstrere virksomhedens pizzaovne ved at lave friske pizzaer til deltagerne.

“Vi har pizzaovnene med for at vise, hvor nemt man kan få et rigtig godt resultat derhjemme,” fortæller Elisabeth C. Romberg.

Ovnene kan nå op på 350 grader på kort tid, og pizzaerne bliver færdige på 3,5 minut.

”Bunden bliver lige så sprød, som når du køber pizzaen på et pizzeria.” siger hun.

Ifølge Hisense handler det netop om at kombinere høj performance med brugervenlighed i dagligdagen.

“Vi vil gerne, at køkkenet derhjemme bliver en oplevelse. At det bliver mere inspirerende, nemt og ikke mindst socialt – et godt resultat og god mad behøver ikke at være besværligt.”

APPLiA har fået en ny kollega på holdet

APPLiA og Elektronikbranchen har i denne uge budt velkommen til til Emma Laub Conradsen.
ASWO-stand på IFA 2026

IFA 2026: ASWO bruger Berlin til at finde de forretningsområder, der skal erstatte de gamle

For ASWO handler IFA ikke kun om nye produkter. Messen bruges til at møde leverandører og europæiske kolleger og til at spotte de forretningsområder, der skal vokse i fremtiden.
NSI Electronic på IFA 2026

IFA 2026: NSI Electronic leder efter den næste store trend

For NSI Electronic er IFA både salgsarbejde, relationspleje og jagten på nye produkter. Indehaver Martin Bach er på sin omkring 20. messe, men leder stadig efter det næste, der kan overraske markedet.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her