Virksomheden er bygget op omkring en idé om, at mennesker med autisme, ADHD og andre diagnoser rummer kompetencer, som alt for ofte bliver overset på arbejdsmarkedet.

Historien starter med direktør og stifter Mathias Emil Nielsen.

Som ung havde han svært ved at finde sin plads i uddannelsessystemet. Han begyndte og stoppede på flere uddannelser, uden at forstå hvorfor tingene var så svære.

“Det var først som 18-årig, at jeg fandt ud af, at jeg havde autisme. Indtil da forstod jeg ikke, hvorfor jeg havde så svært ved at læse andre menneskers kropssprog og navigere i mange af de situationer, som andre virkede til at tage helt naturligt.”

Efter en periode på et kollegium for unge med diagnoser i Lyngby blev han tilknyttet en jobkonsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune. I næsten et år lykkedes det ikke at finde en praktikplads. Så faldt jobkonsulenten tilfældigt over virksomheden Mentech.

“De spurgte, om det måske kunne være noget for mig. Det viste sig at være et ret godt match.”

Fra fleksjob til egen virksomhed

Hos Mentech blev Mathias Apple-certificeret tekniker.Han opdagede hurtigt, at han havde en særlig evne til at huske komponenter, placeringer og tekniske detaljer på tværs af de mange forskellige modeller. Det begyndte som et fleksjob på 20 timer om ugen.

Men ambitionerne var større.

“Jeg ville mere end det.”

Derfor startede han GladTeknik fra sit kollegieværelse. Efterhånden voksede virksomheden ud af de små rammer. Næste stop blev et hus i Hvidovre, hvor halvdelen af boligen blev omdannet til værksted og virksomhed.I de første år specialiserede GladTeknik sig blandt andet i væskeskader.

“Det blev vi virkelig gode til. Vi løste tusindvis af sager – også for konkurrenterne.”

Bygget til mennesker, der tænker anderledes

I dag beskæftiger GladTeknik 55 medarbejdere, hvor mere end 60 procent har en eller flere diagnoser. Det stiller særlige krav til arbejdspladsen. Derfor er virksomheden indrettet anderledes end mange traditionelle kontorer og værksteder. Her er fokus på akustik, rolige omgivelser og mindre arbejdsrum frem for store åbne kontorlandskaber. Virksomheden har desuden både en diversitets- og inklusionsspecialist samt en værkstedschef, hvis vigtigste opgave er at sikre, at medarbejderne trives. Når man går gennem lokalerne, er det netop roen, der springer i øjnene. Samtidig mærker man en koncentration og faglighed, som gennemsyrer både værksted og kontorer.

Ifølge Mathias Emil Nielsen er forskelligheden en af virksomhedens største styrker.

“Vi har 55 forskellige hjerner. Vi finder virkelig løsninger, fordi vi ikke ser ens på problemerne.”

Han mener, at netop den tilgang gør, at GladTeknik løser flere opgaver end mange konkurrenter.

Reparation kræver specialister

Virksomheden reparerer i dag alt fra computere og mobiltelefoner til hvidevarer, robotstøvsugere og elektronik. Samtidig uddanner GladTeknik i høj grad sine medarbejdere selv.

“Det kunne være fantastisk med en egentlig uddannelse inden for reparation. Det tager lang tid at lære at reparere eksempelvis bundkort, men de kompetencer bliver vigtigere og vigtigere.”

For Mathias handler reparation om langt mere end teknik.

“Det handler om råstoffer, miljøet og klimaet. Men det handler også om økonomi. I langt størstedelen af tilfældene er det langt billigere at reparere end at købe nyt – især når vi taler computere.”

Han oplever dog, at mange forbrugere stadig ikke kender mulighederne.

“Der er alt for få, der ved, hvor meget der faktisk kan repareres.”

Et socialt og grønt regnestykke

For GladTeknik går de sociale og miljømæssige gevinster hånd i hånd. Virksomheden modtager hver måned mellem 200 og 300 ansøgninger fra mennesker, der gerne vil arbejde hos dem.

Desværre er der langt fra plads til alle.

“Det er så ærgerligt, at vi skal sige nej til så mange.”

Derfor håbet er også, at flere offentlige kunder vil få øjnene op for virksomhedens kompetencer.

“Kommunerne ringer ofte, fordi de gerne vil have borgere i praktik. Men hvis vi spørger, om vi også må reparere deres IT-udstyr, så bliver tonen nogle gange lidt en anden.”

Det undrer ham.

“For det er jo noget af det mest bæredygtige, man kan gøre. Både socialt, klimamæssigt og miljømæssigt.”

Gennembruddet kom i Løvens Hule

Et vigtigt vendepunkt kom, da Mathias Emil Nielsen deltog i tv-programmet Løvens Hule. Egentlig var målet først og fremmest at fortælle historien og inspirere andre. Men han gik derfra med en investering fra Jacob Risgaard.

“Det var ikke pengene, der var det vigtigste. Det vigtigste var den opmærksomhed, vi fik.”

Siden er virksomheden vokset markant. I dag er GladTeknik blevet et eksempel på, hvordan reparation, inklusion og forretning kan gå hånd i hånd. Og ifølge Mathias Emil Nielsen er potentialet langt fra udnyttet endnu.

“Der er stadig enormt mange produkter, der bliver smidt ud, selv om de kan repareres. Og der er stadig enormt mange mennesker, som har kompetencer, arbejdsmarkedet ikke får brugt godt nok.”