Usikkerhed om energipriser, inflation og den globale situation påvirker i stigende grad danskernes forbrug, og det skaber et interessant paradoks i dansk økonomi, forklarer seniorøkonom Kim Blindbæk fra AL Sydbank.

For på papiret ser det ellers solidt ud.

Renten er faldet og har stabiliseret sig omkring 2 procent, beskæftigelsen er rekordhøj, og arbejdsløsheden er fortsat meget lav. Samtidig oplever danskerne en mærkbar fremgang i købekraften, hvilket i udgangspunktet burde føre til øget forbrug.

“Vi har en situation, hvor danskerne faktisk har flere penge mellem hænderne, end de selv oplever,” siger Kim Blindbæk.

I 2026 forventes en gennemsnitlig dansk familie at have omkring 1500 kroner mere til rådighed om måneden, mens tallet i 2027 ligger omkring 600 kroner. En væsentlig forklaring er blandt andet lavere elafgifter, som alene giver omkring 400 kroner ekstra om måneden for en gennemsnitlig familie, og for dem der betaler topskat, er gevinsten endnu større.

Med andre ord står mange danskere økonomisk stærkere, end de selv føler.

Forbruget halter efter

Alligevel ser man ikke, at forbruget følger med den forbedrede økonomi, og det skyldes i høj grad en lav forbrugertillid, som i øjeblikket ligger på et niveau, der kan sammenlignes med tiden under finanskrisen.

“Det er ikke, fordi danskerne ikke har råd. Det er, fordi de er usikre,” forklarer Kim Blindbæk.

Den usikkerhed betyder, at mange udskyder større køb og i højere grad prioriterer nødvendighed frem for lyst. Hvor man tidligere kunne finde på at investere i et nyt køkken eller opgradere hjemmet, ser man nu, at beslutningerne bliver truffet mere nøgternt og med større omtanke.

“Vi køber ikke, fordi det kunne være lækkert. Vi køber, hvis vi har brug for det. For eksempel hvis køleskabet går i stykker.”

Gamle priser sidder fast i bevidstheden

En væsentlig forklaring på tilbageholdenheden er, at mange danskere stadig sammenligner nutidens priser med niveauet før inflationsperioden, og derfor oplever priserne som høje, selvom deres indkomst samtidig er steget.

“Vi har set os lidt blinde på, hvad ting plejer at koste, og derfor føles mange varer stadig dyre, selvom indkomsterne er fulgt med op,” siger Kim Blindbæk.

Særligt fødevarepriser spiller en rolle, fordi de fylder relativt mere i budgettet hos husstande med lavere indkomster, og dermed påvirker de den samlede oplevelse af økonomien.

Global uro presser tilliden

Samtidig spiller udviklingen i verden en stadig større rolle for danskernes økonomiske adfærd, og her er energipriserne en central faktor.

Konflikten i Mellemøsten har allerede ført til stigende energipriser, og det smitter hurtigt af på både inflation og forbrugernes forventninger. Gaspriserne er steget markant, og situationen er særlig følsom, fordi Europa fortsat mangler stabile leverancer efter bruddet med Rusland.

“Selv hvis konflikten stopper, vil det tage tid at genopbygge energiinfrastrukturen, og det er noget, der påvirker forventningerne her og nu,” forklarer Kim Blindbæk.

Samtidig er der en bredere geopolitisk usikkerhed, hvor omkring 40 procent af danskerne ifølge Sydbank er bekymrede for udviklingen i USA og landets politiske kurs, og det er med til at dæmpe lysten til at bruge penge.

Inflationen kan stige igen

Selvom mange danskere oplever, at inflationen er aftagende, peger udviklingen i energipriserne i retning af, at inflationen kan begynde at stige igen, og det stiller centralbankerne i et dilemma.

På den ene side kan stigende inflation tale for højere renter, men på den anden side kan det være risikabelt at stramme pengepolitikken yderligere i en tid med stor usikkerhed.

Markedet forventer rentestigninger på omkring et halvt procentpoint, men vurderingen fra Sydbank er, at renten sandsynligvis vil blive holdt i ro i 2026.

Opsparing og bolig giver tryghed

På trods af usikkerheden er der flere faktorer, der holder hånden under dansk økonomi, herunder ikke mindst den meget store opsparing.

Danskerne har samlet set over 1200 milliarder kroner stående, og det er uden boligformue, hvilket understreger, at der er et betydeligt økonomisk råderum.

Samtidig er boligmarkedet i fremgang, hvor der bliver handlet mange boliger, og priserne er steget markant over de seneste år, hvilket har givet mange boligejere en betydelig friværdi.

“Det giver ro i familierne, at de ved, at de har værdier i deres bolig,” siger Kim Blindbæk.

Boligpriserne forventes også at stige i 2026, hvilket yderligere kan styrke den økonomiske tryghed.

Elektronik står stærkt i prioriteringerne

Når danskerne vælger at bruge penge, er der tydelige prioriteringer, og her indtager elektronik, hvidevarer og møbler en stærk position.

Omkring en tredjedel af danskerne forventer at bruge penge på disse kategorier, hvilket placerer dem som det næstmest populære forbrugsområde efter rejser, som topper listen.

Det er en vigtig pointe, fordi det viser, at selv i en tid præget af usikkerhed, er der fortsat en klar villighed til at investere i hjemmet og i produkter, der skaber værdi i hverdagen.

“Danskerne er velpolstrede, og de har råd til at bruge penge. Men de gør det med større omtanke, og det betyder, at købene skal give mening,” siger Kim Blindbæk.

Netop derfor står elektronik og hvidevarer relativt stærkt, fordi mange køb i disse kategorier enten er nødvendige eller opleves som investeringer i komfort og funktionalitet i hjemmet.

Forbrug med omtanke

Samlet set tegner der sig et billede af forbrugere, der økonomisk står stærkt, men som i højere grad end tidligere lader tryghed og usikkerhed styre deres beslutninger.

“Det er ikke pengepungen, der holder igen. Det er usikkerheden,” siger Kim Blindbæk.

2026 bliver derfor et år, hvor forbruget ikke nødvendigvis vil være drevet af lyst, men af behov og tillid, og hvor virksomheder i højere grad skal overbevise forbrugerne om værdien af deres køb.