Lyd skal opleves: Harman demonstrerer årets nyheder på Campus Tech

Musik, demonstrationer og masser af lydoplevelser var i centrum på Harmans stand under Elgigantens Campus i Oslo, hvor Harman bruger dagene på at undervise Elgigantens medarbejdere i årets vigtigste produktnyheder.

På standen er der særligt fokus på den nye JBL PartyBox 130 og den nye JBL Live-serie af hovedtelefoner, men for Harman handler Campus mere end blot at vise nye produkter frem.

“Vi har altid levet efter mantraet ‘Demo or Die’,” fortæller Trond Gulbrandsen, Senior Nordic Key Account Manager fra Harman.

Ifølge ham er det afgørende, at de medarbejdere, som hver dag møder kunderne i butikkerne, selv får mulighed for at opleve produkterne i praksis.

“Vi har en enorm fordel ved at kunne demonstrere produkterne direkte for dem, der senere skal rådgive forbrugerne. De skal selv høre forskellen.”

Fokus på de stærke kategorier

Under undervisningen lagde JBL vægt på de produktkategorier, hvor virksomheden allerede står stærkt i markedet.

Det gælder blandt andet portable audio med produkter som JBL Go 5, JBL Xtreme 5 og den nye PartyBox 130.

“Det vigtigste budskab er, at vi fortsætter med at udvikle de segmenter, hvor vi allerede er stærke. Samtidig kommer vi med ny teknologi, som øger værdien for brugerne,” fortæller Trond Guldbrandsen.

Blandt de funktioner, som Elgigantens medarbejdere blev præsenteret for, var den nye AirTouch-teknologi i JBL Go 5. Her kan to kompatible højttalere forbindes til et stereopar blot ved at blive berørt mod hinanden.

Derudover viste JBL også den nye EasySing-mikrofon frem, som gør det muligt at benytte AI-genereret karaoke sammen med virksomhedens PartyBox-serie.

Premium-hovedtelefoner fylder mere

En stor del af undervisningen handler også om hovedtelefoner.

Ifølge Harman er markedet for premium-hovedtelefoner fortsat i vækst, og derfor spiller den nye JBL Live-serie en stadig vigtigere rolle.

“Segmentet for gode hovedtelefoner vokser stadig, og det er et område, vi har fokuseret meget på de seneste år. Det kommer også til at være et vigtigt fokusområde fremover,” siger Trond Gulbrandsen.

På standen kunne medarbejderne blandt andet prøve de nye JBL Live 680 og Live 780 samt de nye true wireless-modeller i Live-serien.

Skal opleves med egne ører

For Harman er netop lyd en af de produktkategorier, hvor personlig erfaring gør den største forskel i mødet med kunden.

“Selvom JBL allerede står stærkt inden for både højttalere og hovedtelefoner, er det vigtigt fortsat at vise, hvad JBL og Harman Kardon kan levere af lydkvalitet,” fortæller Trond.

Han peger især på virksomhedens satsning på premium-hovedtelefoner som et område, hvor demonstrationerne gør en forskel.

“Det er meget vigtigt at få demonstreret produkterne live på standen. Medarbejderne skal selv opleve, hvad JBL leverer.”

Når Harman ser frem mod resten af året, forventer virksomheden særligt stor interesse for den nye JBL Live-serie samt højttalere som PartyBox 130 og JBL Xtreme 5.

Men først og fremmest handler Campus Tech om at give Elgigantens medarbejdere den nødvendige viden og erfaring til at kunne formidle produkterne videre til kunderne.

“Når man arbejder med lyd, er der nogle ting, som ganske enkelt skal opleves. Det er derfor, vi prioriterer at møde medarbejderne ansigt til ansigt,” afslutter Trond Gulbrandsen.

Power bygger videre på sit ambitiøse reklameunivers – nu i tre lande

Med reklameserien “De Nordiske Nøgler” fortsætter Power stilen, hvor reklamer ikke længere blot er tilbud og prisreklamer, men et univers, som især yngre forbrugere kan identificere sig med. “De unge mennesker i dag tiltrækkes simpelthen af nogle andre mekanismer,” siger direktør Jesper Boysen.

Fra Pølser til præcision: Gastronomi på grillen

Grillen har været fast inventar i haven i årtier. I takt med at nye produkter er rykket ind i haven har grillen måske fyldt mindre i fortællingen. Men den er ikke forsvundet. Den har ændret karakter. Fra det enkle redskab, mange kender fra barndommen, til en mere avanceret del af

Nye køle- og fryseskabe fra TCL leder varmen bort nedefra

TCL sender en ny serie fritstående køle- og fryseskabe på markedet, hvor varmen ledes bort nedefra. Det lader skabene stå tæt op ad køkkenet med et indbygget udtryk, uden de brede ventilationsspalter fritstående modeller ellers kræver.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her