Genanvendeligt plast spiller en stadig større rolle i hvidevare- og elektronikindustrien. Virksomheder på tværs af Europa arbejder aktivt for at reducere spild og styrke cirkulariteten i produkterne, og ambitionen om at øge andelen af genanvendte materialer er tydelig i markedet. Branchen ser både et klima- og ressourcepotentiale i genanvendeligt plast og investerer målrettet i nye løsninger. Dog viser erfaringerne, at overgangen fra ambition til egentlig skalering er kompleks. Der er fortsat betydelige strukturelle udfordringer, som skal løses, før genanvendeligt plast kan integreres bredt i hvidevarer og forbrugerelektronik uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
Hvad der står i vejen for mere genanvendeligt plast?
Overordnet står branchen over for to tæt forbundne udfordringer: at kvaliteten af den indsamlede plast generelt er for lav, og at tilgængeligheden af genanvendt plast i tilstrækkelig høj kvalitet er begrænset.
Specielt hvidevarer er designet til lang levetid og skal fungere sikkert under belastende brugsforhold over mange år. Det stiller høje krav til plastmaterialernes tekniske egenskaber – krav, der ikke kan lempes, blot fordi materialet er genanvendt. Som Annika Kühner, Sustainability Specialist hos Electrolux, forklarer: “Materialerne vælges ud fra en liste af nødvendige egenskaber afhængigt af produktet. De skal kunne holde til et hårdt miljø med kemikalier, høje temperaturer og mekanisk påvirkning i lang tid.”
Netop derfor er kvaliteten af plastikken og holdbarheden et ufravigeligt krav. “En kortere levetid er ikke tilladt,” understreger hun. I praksis betyder det, at genanvendt plast kun kan anvendes, hvis det matcher de samme kvalitets- og performancekrav som jomfruelige materialer. Variation i inputmaterialer og manglende ensartethed i genanvendt plast kan gøre det vanskeligere at sikre stabile materialeegenskaber, hvilket øger behovet for test, kvalitetskontrol og procesjusteringer i produktionen.
Ud over kvalitet er tilgængeligheden af genanvendt plast en central udfordring for både hvidevare- og elektronikbranchen. Det afgørende spørgsmål er ikke kun, om der findes genanvendt plast, men hvor stor en andel af den indsamlede plast der faktisk kan anvendes i produkter med høje krav til sikkerhed, holdbarhed og performance. I praksis er der ofte stor forskel mellem de samlede affaldsvolumener og den mængde plast, som lever op til de tekniske og regulatoriske krav. Plast fra affaldsstrømme kan være blandet i kvalitet, bestå af forskellige polymertyper eller være præget af ukendt anvendelseshistorik, hvilket gør materialet vanskeligt at anvende direkte i nye, langtidsholdbare produkter.
Kemisk regulering spiller her en central rolle i yderligere at indsnævre mængden af brugbart materiale. I et interview med APPLiA Europe fortæller Tatjana Daenzer, Laboratory Engineer and Material Expert on Recycled Plastics hos Miele, at plast fra ældre elektriske apparater kan indeholde problematiske stoffer: “Plast fra ældre elektriske apparater kan indeholde stoffer som SVHC’er… Det kan gøre materialet uanvendeligt af juridiske grunde.” Når kemikaliekravene skærpes, falder dele af de eksisterende plaststrømme fra som potentielt inputmateriale, selv om de volumenmæssigt kan være betydelige.
Høje indsamlingsniveauer er ikke nok
I praksis indsamles der i dag betydelige mængder plast fra udtjente produkter, men kun en begrænset del af materialet har den kvalitet, der kræves i nye hvidevarer og elektroniske produkter. Med WEEE-direktivet har EU etableret et fælles rammeværk for indsamling af affald fra elektriske og elektroniske produkter, hvilket har bidraget til markant højere indsamlingsniveauer i mange medlemslande.
Alligevel fører høje indsamlingsrater ikke automatisk til større mængder brugbart genanvendt plast. Som Tatjana Daenzer forklarer i et interview med APPLiA Europe, går en væsentlig del af plasten tabt undervejs, fordi materialerne ikke lever op til de krav, der stilles til plast i nye produkter. Udfordringen er derfor ikke manglen på affald, men manglen på genanvendt plast i den rette kvalitet.
Skal en større andel af genanvendt plast kunne anvendes, kræver det en mere sammenhængende tilgang på tværs af værdikæden. Det indebærer blandt andet, at produkter i højere grad designes med genanvendelse for øje samt at der investeres i at bruge genanvendt plast i produkterne. Samtidig skal indsamlingen målrettes affaldsstrømme af høj kvalitet, og sorteringen forfines, så materialerne lever op til kravene om kvalitet og sikkerhed.
Her stemmer Christina Busk, Miljøpolitisk chef hos Plastindustrien, i og peger på, at investeringer i infrastrukturen er et af de vigtige tiltag, der kan iværksættes for at øge mængden af genanvendt plast i høj kvalitet og samtidig brede den ud til de mere tekniske plasttyper. “Der skal investeres i endnu mere og bedre infrastruktur til indsamling og sortering, så mængderne og typerne af plast der indsamles forøges. Også de typer af plast, som er mere tekniske,” fortæller hun.
Uden sådanne investeringer vil potentialet for at finde de rette mængder af genanvendt plast fortsat være begrænset, selv om både ambitionerne og efterspørgslen fra industrien er til stede. Skal genanvendeligt plast for alvor skaleres i hvidevarer og forbrugerelektronik, er det derfor afgørende, at politiske ambitioner følges op af konkrete investeringer i de systemer, der gør kvalitet og anvendelighed mulig i praksis.
