Ny medlemsfordel: Gratis juridisk hotline hos LIGA Advokater

Som medlem af APPLiA får I nu adgang til en juridisk hotline hos LIGA Advokater – specialister i markedsførings- og forbrugerret. Formålet er enkelt: At give jer nem adgang til kvalificeret, telefonisk sparring, når I har brug for det.

Oplever du, at det er udfordrende at følge med i de mange regler, der gælder for markedsføring og ift. forbrugere? Bødeniveauet er hævet, og både dansk og europæisk lovgivning udvikler sig løbende – det samme gør praksis fra domstole og myndigheder. Samtidig er der øget opmærksomhed fra myndigheder, forbrugere og medier. Det stiller større krav til virksomhedernes compliancefokus – og gør det vigtigere end nogensinde at have styr på reglerne.

Hotlinen kan bruges til at få op til 15 minutters gratis telefonisk sparring på dagligdagsspørgsmål om fx

– reglerne om prisnedsættelser og krav om oplysning af førpris

– forbrugerrettigheder og aftalevilkår, fx fortrydelsesret

– kampagner, annoncer eller budskaber

– webshop og købsflow

– håndtering af en klage eller en henvendelse fra fx Forbrugerombudsmanden

Hotlinen er en mulighed for hurtigt og uforpligtende at vende konkrete spørgsmål med en erfaren specialist – direkte over telefonen. LIGA Advokater har stor erfaring med at rådgive virksomheder i komplekse regelsæt som markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og reglerne ift. målrettet markedsføring og med at håndtere myndighedssager hos fx Forbrugerombudsmanden.

Foreløbigt tilbyder APPLiA og LIGA Advokater hotlinen i resten af 2026. For at I kan få mest muligt ud af hotlinen, opfordrer vi til, at hvert medlem internt koordinerer, hvem der primært skal stå for kontakten til LIGA Advokater og giver besked om det til Anne Ginderskov Hansen, agh@applia.dk. Denne kontaktperson får derefter tilsendt direkte telefonnumre til LIGA Advokater, så I har dem klar ved hånden, når behovet opstår.

Studiestart 2026: De unge researcher, prioriterer pladsen og investerer i det, de bruger hver dag

Når tusindvis af unge i disse uger begynder på en uddannelse og for mange også flytter hjemmefra, skal der købes ind til en helt ny hverdag. Men hvad prioriterer de egentlig? APPLiA har talt med Whiteaway Group, Wilfa Danmark, Elgiganten og El-Salg Aalborg om årets studiestart.

Studiestart: Studerende researcher hjemmefra – men kommer stadig i butikken for den sidste rådgivning

Når tusindvis af studerende hvert år flytter til Aalborg, kan det mærkes hos El-Salg Aalborg. Men de unge kommer ikke længere ind i butikken for at finde ud af, hvad de skal købe. De fleste har allerede gjort deres hjemmearbejde.

Studiestart: Flere studerende investerer i en computer, der kan holde hele studiet

For mange unge er computeren den største investering, når studielivet begynder. Og selv om prisen fortsat spiller en vigtig rolle, oplever Elgiganten, at flere studerende tænker mere langsigtet, når de vælger computer. Målet er ikke blot at komme godt fra start, men at finde en løsning, der kan følge dem

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her