Cirkulær økonomi kræver konkrete løsninger

Et vigtigt spor i regeringsgrundlaget er ambitionen om at udarbejde en national strategi for råstoffer og cirkulær økonomi. Regeringen lægger op til at reducere forbruget af nye råstoffer og styrke genanvendelsen. Derudover står der også, at regeringen ønsker fokus på konsekvenserne af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.

Det er et områder, som har stor betydning for både elektronik- og hvidevarebranchen.

Samtidig er det værd at bemærke, at regeringsgrundlaget kun berører råstoffer og cirkulær økonomi ganske kort og uden nærmere beskrivelse af, hvordan ambitionerne skal omsættes til konkret politik. Der sættes en retning, men der gives endnu få svar på, hvilke initiativer regeringen ønsker at gennemføre.

Netop derfor bliver den kommende proces vigtig.

Elektronik- og hvidevarebranchen ønsker at bidrage aktivt til arbejdet med den nationale strategi. Branchen besidder omfattende erfaringer med blandt andet producentansvar, reparation, genbrug, genanvendelse og håndtering af kritiske råstoffer – områder som bliver afgørende, hvis Danmark skal lykkes med en mere cirkulær økonomi.

Vi vil derfor arbejde for, at branchens viden og erfaringer bliver inddraget, når de kommende initiativer skal udvikles.

AI bliver en central samfundsdagsorden

Kunstig intelligens fylder meget i regeringsgrundlaget. Regeringen vil blandt andet udarbejde en national strategi for brugen af AI i uddannelsessystemet og gennemføre en omfattende digitalisering af den offentlige sektor med hjælp fra kunstig intelligens. Samtidig lægges der op til øget regulering af digitale tjenester og AI-genereret indhold.

Når udviklingen særligt relevant for os, så er det naturligvis fordi AI i stigende grad bliver integreret i produkter og tjenester. For os skaber det nye muligheder, men også forventninger om ansvarlig anvendelse, datasikkerhed og gennemsigtighed.

Konkurrenceevnen skal styrkes

Regeringen har samtidig sat et ambitiøst mål om at styrke dansk konkurrenceevne og reducere erhvervslivets administrative byrder markant frem mod 2035.

Det er en vigtig ambition for en branche som vores, der allerede er underlagt omfattende nationale og europæiske krav inden for blandt andet miljø, energi, produktsikkerhed, dokumentation og digital regulering.

Når nye krav udvikles, er det afgørende, at de understøtter innovation og den grønne omstilling uden at skabe unødvendige administrative byrder for virksomhederne. Her ser vi frem til at bidrage konstruktivt til dialogen om fremtidens regulering.