Nye køle- og fryseskabe fra TCL leder varmen bort nedefra

TCL sender en ny serie fritstående køle- og fryseskabe på markedet, hvor varmen ledes bort nedefra. Det lader skabene stå tæt op ad køkkenet med et indbygget udtryk, uden de brede ventilationsspalter fritstående modeller ellers kræver.

Serien hedder Free Built-in og består af et køleskab og et fryseskab, der kan stå side om side som en samlet køkkenfront. Det centrale er skabenes såkaldte Bottom Heat Dissipation, hvor varmen fra kølesystemet ledes bort i bunden frem for ud til siderne. Fordi varmen ikke skal væk gennem sidepanelerne, kan skabene placeres helt tæt op ad skabe og vægge. Samtidig er isoleringslaget ifølge TCL cirka 10 procent tyndere end i virksomhedens konventionelle modeller, hvilket giver mere plads indvendigt uden at gøre skabet større udvendigt.

Skabene er tænkt til at kunne tilpasses køkkenet undervejs. Fryseskabet kan stilles om til ekstra køleplads med funktionen Convert Freezer to Fridge, for eksempel op til højtiderne, og døren kan vendes, så skabet passer til forskellige placeringer.

Teknologi, der skal holde maden frisk længere
TCL fremhæver desuden flere funktioner, der skal forlænge madens holdbarhed. Steriliseringsteknologien T-Fresh modvirker ifølge en test bestilt af TCL opblomstringen af op til 99,99 procent af bakterierne i køleskabet, mens en bagplade i metal, kaldet Metal Cool, ifølge virksomhedens egne målinger øger køleeffektiviteten med over 15 procent og får temperaturen til at rette sig hurtigere efter, at døren har været åbnet. Endelig kan en fugtregulerende skuffe justere luftfugtigheden efter det, der opbevares.

Modellerne rulles ud på udvalgte europæiske markeder fra juli 2026 og ventes i Danmark fra august 2026. Afhængigt af modellen ligger de vejledende priser mellem 5.999 kr. og 6.499 kr.

Kilde: Pressemeddelelse fra TCL, juli 2026.

Power bygger videre på sit ambitiøse reklameunivers – nu i tre lande

Med reklameserien “De Nordiske Nøgler” fortsætter Power stilen, hvor reklamer ikke længere blot er tilbud og prisreklamer, men et univers, som især yngre forbrugere kan identificere sig med. “De unge mennesker i dag tiltrækkes simpelthen af nogle andre mekanismer,” siger direktør Jesper Boysen.

Fra Pølser til præcision: Gastronomi på grillen

Grillen har været fast inventar i haven i årtier. I takt med at nye produkter er rykket ind i haven har grillen måske fyldt mindre i fortællingen. Men den er ikke forsvundet. Den har ændret karakter. Fra det enkle redskab, mange kender fra barndommen, til en mere avanceret del af

De ville bygge en butik, de selv havde lyst til at handle i

På fem år er Byens Hvidevarer blevet et navn, mange i Kolding anbefaler videre. APPLiA har besøgt butikken, hvor to bedste venner har skabt en forretning med fokus på kvalitet og den gode kundeoplevelse - og med ambitioner om at føre konceptet videre til flere danske byer.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her