Outdoor cooking skal opleves i praksis

Ifølge Witt er der stor forskel på at se en pizzaovn på en skærm og selv stå med pizzaspatlen i hånden foran en brandvarm sten. På samme måde får en grill en helt anden dimension, når man selv står ved varmen, hører det syde på risten og oplever funktionerne i praksis.

Derfor prioriterer Witt Denmark A/S i stigende grad forbrugerrettede events, messer og workshops, hvor produkterne kan opleves med egne hænder. Her får besøgende mulighed for at stille spørgsmål, afprøve funktioner og få en bedre forståelse af, hvordan produkterne fungerer i virkeligheden.

I løbet af 2026 har Witt Denmark A/S deltaget i en række outdoor- og madrelaterede aktiviteter på tværs af Europa, herunder Ferie for Alle i Danmark, JDC Garden-event i Frankrig, GRILLAT i Sverige samt flere lokale workshops og events med fokus på grill, pizza og madlavning under åben himmel.

For Witt Denmark A/S handler outdoor cooking om mere end blot produkter. Det handler om oplevelser, fællesskab og glæden ved selv at være en aktiv del af madlavningen. Når forbrugerne får mulighed for at afprøve produkterne i praksis, opstår der ofte spørgsmål, idéer og samtaler, som ikke ville opstå foran en skærm eller i et katalog, fortæller Anders Rye Hansen, Product Manager Outdoor fra Witt Denmark A/S:

“Det særlige ved de her events er, når folk selv får lov at prøve produkterne af. Man kan mærke energien med det samme, når først de står med dejen i hænderne eller får lov at arbejde med ovnene og grillene i praksis. Det skaber en helt anden dialog og giver folk en reel fornemmelse af produkterne.”

Anders Rye Hansen oplever samtidig, at interessen for outdoor cooking og hjemmelavet pizza fortsætter med at vokse:

“Mange går virkelig op i det i dag. Det handler ikke kun om at lave mad hurtigt – det handler også om oplevelsen omkring det. Derfor giver det enormt god mening for os at møde forbrugerne fysisk og skabe rammer, hvor de kan prøve tingene selv.”

5.000 besøgende til GrillEvent i Kjellerup

Det var også filosofien, ved GrillEvent hos Homeshop i Kjellerup, hvor omkring 5.000 besøgende lagde vejen forbi, for at opleve de nyeste produkter og få inspiration til sommerens madoplevelser under åben himmel.

På Witts stand var interessen særligt stor omkring pizzauniverset. Gennem dagen kunne gæsterne opleve live pizzabagning, stille spørgsmål til produkterne og deltage i et pizzaevent, hvor deltagerne fik tips og tricks til både dej, tilbehør, bagning og brugen af pizzaovnen.

Ifølge Anders Rye Hansen er det især Witt Pizza, der tiltrækker de nysgerrige blikke:

“Det er helt klart pizzarelateret. Mange spørger til, hvor lang tid det tager at bage en pizza, hvor varm ovnen bliver, og hvordan den roterende sten fungerer. Det, der ofte overrasker folk mest, er, hvor hurtigt det faktisk går.”

Besøgende viste også stor interesse for Witts brede udvalg af pizzaovne. Særligt den roterende sten samt de nyeste modeller med display og elektrisk drift vakte opmærksomhed blandt gæsterne.

Efterspørgsel på komplette udeløsninger vokser

Interessen varierer dog afhængigt af typen af event. På GrillEvent i Kjellerup oplever Witt mange besøgende med stor teknisk interesse for produkterne.

“På GrillEvent i Kjellerup kommer der mange, som virkelig nørder emnet. Her handler spørgsmålene ofte om stenmaterialer, isolering og materialevalg. Det er nogle meget engagerede gæster, som gerne vil forstå produkterne i detaljer.”

Samtidig oplever Witt, at interessen for outdoor cooking generelt udvikler sig. Hvor fokus tidligere ofte var på selve grillen eller pizzaovnen, efterspørger flere i dag komplette løsninger til udelivet.

“Vi ser en stigende interesse for udekøkkener og integrerede løsninger. Vi flytter hele oplevelsen udenfor, ikke kun grillen, men også vask, køleskab og opbevaring. Det handler i højere grad om at skabe et samlet uderum, hvor madlavning og samvær går hånd i hånd, fortæller Anders.”

For Witt Denmark A/S understreger udviklingen værdien af at møde forbrugerne dér, hvor produkterne skal bruges. Når gæsterne får mulighed for selv at mærke varmen fra grillen, arbejde med pizzadejen eller opleve funktionerne på nært hold, bliver produkterne langt mere håndgribelige. Det er netop den oplevelse, der fortsat er drivkraften bag Witt Denmark A/S mange events og workshops på tværs af Europa.

Kogende vand er blevet hverdag – nu kommer konkurrencen

I mange år har Quooker været næsten synonym med kogende vandhaner i danske køkkener. Men markedet er modnet, forbrugerne kender produktkategorien, og nu ser flere aktører et potentiale i at udfordre den etablerede spiller.

Samsung lancerer sit 2026-sortiment af TV i Danmark

Samsung lancerer nu sit tv-sortiment for 2026, hvor den største nyhed er introduktionen af den nye Micro RGB-teknologi.

Amerikanerkøleskabet er i storform

XL-kapacitet, smart teknologi og hotelstemning prioriteres oftere hos danskerne når der skal vælges nyt køleskab i hjemmet.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her