Hvordan får vi danskerne fra gode intentioner til konkret handling i kampen mod madspild? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da APPLiA Danmark og Stop Spild Af Mad inviterede til levende quiz, smagsoplevelser og paneldebat på Madens Folkemøde 2026. 

Her dystede folketingsmedlemmer og kendte madpersonligheder i praktisk hverdagsviden om madspild, mens publikum blev budt på smagsprøver fra Jespers Torvekøkken – tilberedt med udgangspunkt i råvarer, der ellers risikerede at gå til spilde. 

I panelet deltog Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad, Kasper Roug (S), Susie Jessen (DD), Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden, Mette Mølbak, Madredaktør fra Politiken og Kristina Steenfeldt Madsen, CCO og Bæredygtighedsdirktør hos Jespers Torvekøkken. 

Debatten blev kyndigt styret af moderator Anne Ginderskov Hansen, direktør i APPLiA Danmark og Elektronikbranchen samt medlem af Advisory Board i Stop Spild Af Mad. 

Anne Ginderskov Hansen kunne indledningsvis, sammen med panel og publikum hurtigt kåre køkkenets ultimative madspildshelt: stavblenderen, som nemt forvandler de glemte frugter og grøntsager til lækre supper eller smoothies. Også vakuumering er en helt kampen mod madspild. 

Madspild mærkes nu direkte på pengepungen 

Ifølge Selina Juul er kampen mod madspild blevet mere aktuel end nogensinde før. 

”I 2026 står vi i en situation, hvor de stigende fødevarepriser har gjort madspild til noget, der for alvor gør ondt på pengepungen. Knap ni ud af ti danskere er motiveret for at reducere deres madspild, men mange har stadig svært ved at knække koden i hverdagen”. 

Hun pegede på, at mange danskere stadig gemmer madrester væk i køleskabet eller fryseren, indtil de ender i skraldespanden. 

”Vi har skabt det, jeg kalder en “hospice-hylde” i køleskabet – et sted, hvor maden ligger og dør langsomt, mens vi kigger væk. Og i fryseren gemmer der sig “UFO’er – udefinerede frosne objekter”, fortæller hun. 

Selina Juul efterlyser derudover mere handling og færre hensigtserklæringer på området. Blandt forslagene var etableringen af en statsfinansieret madspildsfond, som skal sikre langsigtet støtte til initiativer, forskning og donation af overskudsmad. 

”Vi mangler ikke mere viden. Vi mangler handling”, understregede hun. 

Teknologi og AI kan blive en del af løsningen 

Teknologiens rolle fyldte også meget i debatten. Flere deltagere pegede på, at intelligente løsninger kan hjælpe forbrugerne med at få bedre styr på maden derhjemme. 

”AI kan hjælpe folk i hverdagen med at omsætte tilfældige rester i køleskabet til konkrete opskrifter og måltider her og nu”, sagde Selina Juul. 

Kasper Roug fremhævede ligeledes potentialet i teknologiske løsninger: 

”Alarmer og AI til madvarer ligger lige for. Vi har allerede faciliteterne – det handler om at få det struktureret og faciliteret. Jeg tror, AI kommer til at hjælpe os på vej”, sagde han. 

Han erkendte samtidig, at madspild ofte sker uden, at man lægger mærke til det. 

”Jeg smider også selv for meget ud. Det er tit de små ting, man ikke opdager i hverdagen.” 

Gør op med “opskriftsforskrækkelsen” 

Politikens madredaktør, Mette Mølbak, adresserede et udbredt problem i de private hjem: opskriftsforskrækkelse. Mange følger opskrifter så slavisk, at de ikke ved, hvad de skal gøre med de resterende råvarer. Hun foreslog, at alle fremtidige opskrifter bør indeholde en fast sektion med fleksible alternativer og gode råd til, hvordan man bruger resterne. 

Mette Mølbak, pegede desuden på, at danskerne generelt skal blive bedre til at improvisere i køkkenet. 

”Vi kan komme langt, hvis vi tør frigive os lidt fra opskrifterne og freestyle mere med det, vi allerede har. Fryseren kan være et af de vigtigste redskaber i køkkenet til at bekæmpe madspild”. 

Hun efterlyste samtidig mere respekt for råvarerne og mindre frygt for fødevarer, der ikke længere ser helt perfekte ud. 

”Guleroden må godt være lidt slatten. Vi skal have lidt mere oldemortænkning tilbage i køkkenet”. 

Professionelle køkkener viser vejen 

I den professionelle del af branchen er der allerede markante fremskridt at hente. Hos Jespers Torvekøkken har man eksempelvis reduceret madspildet med hele 30 procent. 

Ifølge Kristina Steenfeldt Madsen, CCO og bæredygtighedsdirektør i Jespers Torvekøkken, handler en stor del af udfordringen i kantiner og storkøkkener om frygten for at løbe tør for mad. 

”Vi har en forventning om, at gæsterne skal kunne få lidt af det hele, hele tiden. Hvis den varme ret er væk, bliver folk skuffede. Det skaber overproduktion og dermed også mere tallerkenspild”, forklarede hun. 

Hun understregede samtidig, at kantiner og professionelle køkkener i dag er blevet langt bedre til at genbruge råvarer og tænke kreativt i produktionen. 

”Kokke i kantiner er verdensmestre i at genbruge mad”, sagde hun. 

Selina Juul pegede i forlængelse heraf på nye resultater fra Aarhus Universitet, som viser, at betalingsmodeller kan være med til at ændre adfærd markant. 

”Den mest effektive løsning på tallerkenspild i kantiner er betaling per vægt. Når man selv betaler for de gram, man tager op, så spiser man også op”.

Politisk infight: lovgivning eller frivillighed? 

Debatten udviklede sig også til en politisk diskussion om, hvordan Danmark konkret skal nå målene for reduktion af madspild. Ikke mindst i lyset af de kommende EU-mål på området. 

Kasper Roug (S) fortalte, at Socialdemokratiet og Venstre i øjeblikket arbejder med en ny National Madspildsstrategi 2.0, og han lagde op til, at frivillige initiativer alene muligvis ikke længere er nok. 

”Vi må godt begynde at tænke i mere forpligtende løsninger. Vaner er vigtige, men det kan ikke kun være op til den enkelte. Vi skal også kigge på lovgivning, pantsystemer, afgifter og best practice – blandt andet i offentlige institutioner”, sagde han. 

Her markerede Susie Jessen (DD) sig hurtigt på den modsatte side af bordet. Hun advarede mod mere regulering og flere økonomiske byrder. 

”Afgifter og tvang er ikke vejen frem. Vi skal motivere både danskerne og erhvervslivet frem for at straffe dem. Frivillighed og sund fornuft virker bedre end flere regler”. 

Blandt de praktiske aktører var der stort fokus på, hvordan vi frivilligt ændrer adfærd, både hos de yngste og i de professionelle køkkener. 

Sanne Vinther, direktør for Arla Fonden, slog et slag for den tidlige maddannelse. Arla Fonden afholder årlige madspildsskoler for børn og unge, og hendes erfaring er klar: Når børn selv er med til at lave maden, lærer de at udnytte råvarerne bedre, og de spiser op. Maddannelse fra barnsben skaber ganske enkelt mindre madspild. 

Sanne Vinther pegede således på behovet for mere madkundskab og bedre kompetencer hos børn og familier. 

”Involvering er nøgleordet. Når børn er med i køkkenet og får medbestemmelse, får de også større lyst til at spise maden”. 

Fælles budskab: Fra intention til handling 

Selvom debatten bød på smarte teknologiske løsninger – lige fra intelligente køleskabe til Kunstig Intelligens (AI), der kan generere lynhurtige opskrifter ud fra tilfældige rester i køleskabet – var panelet rørende enige om én ting til sidst: 

Teknologien er et fantastisk værktøj, men den kan ikke gøre det alene. Vi mangler ikke mere viden, vi mangler handling. Hvis vi for alvor skal stoppe madspildet, skal værktøjerne følges ad med en fundamental ændring af vores hverdagsvaner.