Tilsammen skal de styrke hverdagsoplevelsen på tværs af mobilbrug, lyd og AI. Lanceringerne markerer næste skridt i Samsungs ambition om at integrere kunstig intelligens mere naturligt i både hardware og daglig brug.
Galaxy S26-serien sætter AI i centrum for hverdagen
Galaxy S26-serien består af Galaxy S26, S26+ og Ultra og markerer Samsungs tredje generation af AI-telefoner. Serien er udviklet med ambitionen om at gøre hverdagens opgaver enklere ved at lade AI arbejde mere proaktivt og diskret i baggrunden, så brugeren kan fokusere på indhold og resultater frem for tekniske processer.
Telefonerne kombinerer kraftfuld hardware, et opgraderet kamerasystem og integrerede Galaxy AI-funktioner, som tilsammen skal reducere kompleksitet i alt fra planlægning og informationssøgning til kreativt arbejde og produktivitet.
Søren Rinnov Østergaard, landechef for Samsung i Danmark, siger:
“Vi mener, at AI skal være noget, som vores brugere kan stole på hver dag, designet til at fungere konsekvent for alle og uden behov for ekspertviden. Med Galaxy S26-serien har vi fokuseret på at få AI til at føles ubesværet ved at designe den til naturligt at fuldføre opgaver og arbejde diskret i baggrunden, så vores brugere kan fokusere på det, der betyder noget.”
Galaxy S26 Ultra introducerer blandt andet Samsungs første indbyggede Privacy Display, som beskytter privatliv på pixelniveau ved at begrænse indsyn fra siden, uden at det går ud over skærmens lysstyrke eller billedkvalitet for brugeren. Funktionen er udviklet til daglig brug i offentlige rum som transport, caféer og andre miljøer, hvor privat indhold ofte kan blive synligt for omgivelserne.
Samtidig er telefonen udstyret med et specialtilpasset chipset og forbedret termisk styring, der tilsammen skal sikre høj og stabil ydeevne gennem hele dagen. Den øgede ydeevne er med til at understøtte de AI-baserede funktioner, der er integreret tværs af Galaxy S26-serien. Det gælder blandt andet funktioner til billedredigering, dokumenthåndtering og søgning, hvor AI hjælper med at reducere antallet af trin og gøre opgaver hurtigere og mere intuitive, uden at brugeren behøver at forholde sig til den underliggende teknologi.
Galaxy Buds4-serien udvider oplevelsen med lyd og komfort
Samtidig lancerer Samsung Galaxy Buds4 og Galaxy Buds4 Pro, som er udviklet til at levere hi-fi-lyd kombineret med komfort og intelligente lydfunktioner. Serien introducerer forbedringer inden for både hardware og software, herunder forbedret Active Noise Cancellation, adaptiv lydjustering og et nyt databaseret design, der er udviklet på baggrund af omfattende øredata.
Galaxy Buds4-serien er designet til at fungere tæt sammen med Galaxy S26-serien og giver mulighed for mere håndfri interaktion, hvor lyd, opkald og AI-funktioner kan styres mere naturligt i hverdagen.
Søren Rinnov Østergaard uddyder:
“Samsung forstår, at en virkelig førsteklasses lydoplevelse kombinerer teknisk lydkvalitet med, hvordan lyden opleves i løbet af brugerens dag. Med Galaxy Buds4-serien var vores designfilosofi kompromisløs og sikrede komfort hele dagen uden at gå på kompromis med lydkvaliteten, fordi det er det, forbrugerne værdsætter mest. Vi har nu udviklet vores mest kraftfulde hi-fi-lyd og vores mest sikre, ergonomiske pasform, så de forstærker hinanden og leverer den bedste lytteoplevelse, vi nogensinde har skabt.”
Med Galaxy S26-serien og Galaxy Buds4-serien styrker Samsung det samlede Galaxy-økosystem, hvor mobil, lyd og AI er designet til at fungere tæt sammen og understøtte brugernes hverdag.
Galaxy S26, S26+ og Ultra kommer i handlen den 6. marts, mens Galaxy Buds4 og Galaxy Buds4 Pro følger den 20. marts.