Samsung præsenterer næste generations tv-teknologi med Micro RGB og AI

Samsung Electronics har ved sit europæiske event "Inside Samsung, The First Look Europe" i Frankfurt præsenteret sin nyeste generation af tv-teknologi.

I forbindelse med 20-årsjubilæet som verdens førende tv-brand sætter Samsung kursen mod fremtiden med en række nye teknologier, der skal gøre tv’et smartere, smukkere og mere personligt.

Centerstykket i præsentationen er Micro RGB – et gennembrud inden for skærmteknologi, der ændrer den grundlæggende måde, farver produceres på skærmen. I modsætning til konventionelle tv, der bruger hvid bagbelysning og farvefiltre, anvender Micro RGB individuelt styrede røde, grønne og blå LED’er – hver mindre end 100 mikrometer – til at producere farver direkte. Resultatet er en markant forbedret seeroplevelse med fremragende lysstyrke, kontrast og naturtro farvegengivelse. Serien, der oprindeligt blev lanceret i en 115-tommer model, udvides i 2026 med en ny 130-tommer flagskærm samt størrelserne 55, 65, 75, 85 og 100 tommer. Micro RGB bliver tilgængeligt i Europa fra maj.

Som Samsungs Chief Marketing Officer for Europa, Benjamin Braun, formulerer det: “Disse teknologier er resultatet af mange års ingeniørarbejde, designtænkning og utrættelig innovation, som tilsammen skaber noget smukt. I dag starter vi næste kapitel med Micro RGB og en række AI-drevne oplevelser, der gør vores skærme mere intelligente, mere inkluderende og mere personlige end nogensinde før.”

Samsung introducerer også Vision AI Companion, der med avanceret sprogforståelse gør det muligt at interagere naturligt med sit tv – uanset om det handler om at finde information, få anbefalinger eller hente opskrifter inspireret af det, der vises på skærmen. Funktionen inkluderer AI Picture Optimization, der automatisk tilpasser billede og lyd til indholdstypen, AI Sound Controller Pro, der lader brugeren justere lydmikset via stemmekommandoer, samt AI Football Mode, der optimerer indstillingerne til en stadionlignende oplevelse i stuen. Vision AI Companion er tilgængeligt på hele 2026-tv-serien, inklusive de mere prisvenlige Ultra High Definition-modeller.

Samsung udvider desuden sin OLED-serie med Glare-Free teknologi til flere modeller, herunder S90H, S95H og S99H, som reducerer refleksioner uden at gå på kompromis med farvenøjagtigheden. Flagskibsmodellen S99H får også et nyt Zero Gap-vægbeslag, der muliggør en slank og næsten plan installation.

Blandt de øvrige nyheder finder man The Frame Pro, der kombinerer Neo QLED-billedkvalitet med et kunstinspireret design, og Movingstyle, en bærbar alt-i-én smartskærm med batteri og touchfunktion designet til at følge med rundt i hjemmet. På lydsiden præsenteres Music Studio 5 og 7 – Wi-Fi-højttalere designet i samarbejde med Erwan Bouroullec – samt Sound Tower, der leverer kraftfuld rumfyldende lyd med Party Lights-funktion.

Alle 2026-modeller er beskyttet af Samsung Knox Security og tilbydes syv års opdateringer af Tizen OS, så tv’et følger med tidens AI-muligheder og sikkerhedskrav.

Samsung og Google viser nye AI-briller frem

Nye smart glasses fra Samsung og Google i samarbejdemed Gentle Monster og Warby Parker skal kombinere kunstig intelligens, hverdagsfunktioner og mode i et mere diskret format

Samsung lancerer ny generation af Odyssey- og ViewFinity-skærme

Nyt sortiment skal ifølge Samsung løfte både gaming og professionelle arbejdsoplevelser med højere opløsning og mere avanceret skærmteknologi

Når genanvendt plast skal fungere i praksis

Hvidevare- og elektronikindustrien vil bruge mere genanvendt plast, men vejen fra ambition til praksis er kompleks. Kvalitet, kemikaliekrav og manglende adgang til ensartede materialer gør fortsat skalering vanskelig.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her