Smart home flytter ud i haven: Tendenser fra Europas største havemesse

Kameraer overtager efter satellitter, smart home flytter ud i haven, og kampen om at blive forbrugernes foretrukne robotplæneklipperbrand er stadig helt åben.

Det er nogle af de vigtigste indtryk, som Niels Andersen, CEO i Bespoke Distribution, tager med hjem fra årets Spoga+Gafa-messe i Köln. Messen er Europas største inden for have, outdoor og fritid og samler hvert år producenter, distributører og forhandlere fra hele verden.

For Niels Andersen handlede turen både om at præsentere robotplæneklippere fra Terramow for nordiske retailere og om selv at blive klogere på markedets nyeste produkter.

“Jeg har brugt meget tid på at tale med retailere. Samtidig skulle jeg også selv sætte mig ind i i to helt nye modeller fra Terramow, som vi introducerer på det danske marked.”

Terramows stand på messen

Fokus flytter fra satellitter til kameraer

Hvis der var ét tema, der gik igen på årets messe, var det udviklingen inden for navigation.

“Sidste år handlede det meget om satellitbaserede RTK-løsninger. I år er fokus flyttet til kamerateknologi. Det er det, alle slår på tromme for.”

Kamerateknologien gør det muligt for robotterne at navigere uden de traditionelle afgrænsningskabler og uden omfattende opsætning.

Ifølge Niels Andersen er der dog stadig situationer, hvor satellitteknologien har sine fordele.

“Hvis man har meget store græsarealer, kan kameraet ikke altid få det brede overblik, der er nødvendigt. Der kombinerer Terramow med RTK-teknologi.”

Fra villahaver til sportsanlæg

På messen viste Terramow blandt andet en ny model frem, som netop er blevet kåret til ”Bedst i test” af magasinet Lyd & Billede.

“Den model er der rigtig meget fokus på. Hvis forhandlerne ikke allerede har den i sortimentet, så vil de gerne have den.”

Samtidig lancerer Terramow en ny billigere model til haver på op til 500 kvadratmeter.

“Det er jo faktisk nok for rigtig mange haveejere.”

I den anden ende af skalaen kommer en ny model, der kan håndtere op til 11.000 kvadratmeter.

“Den er egentlig udviklet til kommuner, sportsanlæg og andre store arealer. Men i Norge og Sverige ser vi også mange private grunde, der er både større og mere kuperede.”

Derfor er modellen udstyret med firehjulstræk.

“Når man skal håndtere så store arealer og krævende terræn, så skal den naturligvis have firehjulstræk.”

Smart home flytter ud i haven

Robotplæneklipperne er samtidig en del af en bredere udvikling, hvor teknologi og smart home-løsninger i stigende grad flytter udenfor.

På Spoga+Gafa oplevede Niels Andersen, hvordan grænserne mellem bolig og have bliver mindre tydelige.

“De forskellige haller handlede meget om, hvordan haven og udelivet smelter sammen med boligen. Man flytter nærmest dagligstuen udenfor.”

Her spiller apps og automatisering en stadig større rolle.

“Folk vil gerne have løsninger, der er integreret med apps. Det gælder lys, vanding og selvfølgelig også robotplæneklippere. Man vil kunne styre det hele fra telefonen.”

På samme måde som man programmerer lyset i hjemmet, kan robotten sættes til automatisk at køre på faste tidspunkter.

“Man kan eksempelvis planlægge, at den skal starte hver mandag klokken otte. Det forventer forbrugerne i dag.”

Et marked, der stadig er åbent

Selv om robotplæneklippere bliver stadig mere populære, mener Niels Andersen, at markedet stadig er i en tidlig fase.

“Alle plæneklipperne stod på rad og række på messen. Det handler om, hvem der er først med teknologien, og hvem der er bedst til at markedsføre produkterne.”

Han oplever, at mange forbrugere fortsat orienterer sig bredt, før de vælger mærke.

“Man læser test, og man kigger på, hvad naboen har købt. Der er endnu ikke de samme stærke brandreferencer, som vi kender fra andre produktkategorier.”

Men det er ved at ændre sig.

“Jeg tror, at markedet kommer til at sætte sig i løbet af de næste to til tre år. Der vil være nogle mærker, som forbrugerne får større tillid til, og som bliver de naturlige valg.”

Generationsskifte i Punkt1: Nye kræfter kommer med, mens erfaringen stadig er i butikken

I Punkt1 i Kalundborg er et generationsskifte i gang. Steen Jensen og Jesper Petersen har gjort Michala Rømer og Mike Jensen til medejere, mens de selv fortsætter. Målet er at give næste generation tid til at vokse med ansvaret.
Shark-beauty-scaled

Shark lancerer FlexStyle IonCurl

Shark Beauty lancerer FlexStyle IonCurl i Danmark. Modellen kombinerer hårtørring og styling med luft og er udstyret med Ion Smooth-teknologi, CoandaBoost-teknologi, Airset-knap og Scalp Shield-funktion. FlexStyle IonCurl har særligt fokus på krølledefinition, glans og kontrol over krus.
EU's regulering af batterier

Nye EU-krav til batterier på vej

Fra februar 2027 træder nye EU-krav til batterier i kraft. Bærbare batterier skal som hovedregel kunne tages ud og udskiftes af slutbrugeren, men der findes en række undtagelser. APPLiA har samlet den viden, vi har om kravene til blandt andet udskiftning, dokumentation, reservedele, mærkning og QR-koder.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her