Smeg viser ny designlinje og elegante mikrobølgeovne frem på Campusdagene

Hos Smeg handler årets Campusdage i Oslo især om design, genkendelighed og nye premiumprodukter til køkkenet. På standen fylder både virksomhedens nye Musa-serie, ikoniske FAB-køleskabe og nye mikroovne med et markant designudtryk.

“Vi skal selvfølgelig have fokus på vores MDA og vores hvidevarer. Det er det, der er i fokus i dag. Og så har vi vores nyhed Musa med, som er en helt ny designlinje,” fortæller Thomas Mogensen, Area Sales Manager hos Smeg Nordic.

Ifølge ham er Musa-serien særlig vigtig, fordi det er første gang i 10 år, at Smeg lancerer en helt ny designlinje.

Serien kombinerer blandt andet matte riflede glasoverflader med blanke detaljer og trækker samtidig inspiration fra de ikoniske FAB-køleskabe, som mange allerede forbinder med Smeg.

“Vi prøver at koble noget af den genkendelighed, folk allerede kender fra vores SDA-produkter og FAB-køleskabe, over på den nye serie,” lyder det.

Designet skal passe ind i alle køkkener

Ifølge Thomas Mogensen er pointen netop, at Smeg i dag spænder langt bredere designmæssigt end mange tror.

“Vi har faktisk 10 forskellige designlinjer. Vi kan være med i alt fra det landlige køkken til det mere moderne og minimalistiske,” fortæller han.

Selvom design fylder meget, understreger han samtidig, at teknologien bag produkterne spænder bredt.

“Du kan få en helt enkel ovn eller en avanceret OmniChef-model med damp, mikro og en masse forprogrammerede funktioner. Men designmæssigt ligner de stadig hinanden,” fortæller Thomas Mogensen.

FAB-køleskabet er stadig et statement

På standen fylder det ikoniske FAB-køleskab fortsat meget, og ifølge Thomas Mogensen er interessen stadig høj.

“Dem, der vælger et FAB-køleskab, bygger ofte hele køkkenet op omkring det. Det er et statement-produkt,” fortæller han.

Samtidig oplever Smeg også stigende interesse for større amerikanerkøleskabe med industrielt look og stor kapacitet.

“Det er typisk familier eller folk, som virkelig laver meget mad derhjemme,” lyder det.

Mikrobølgeovne med designfaktor

Blandt de produkter, der især fik opmærksomhed på standen, var de nye mikrobølgeovne fra Smeg.

“Det er en helt ny mikrobølgeovn, som lige er kommet,” fortæller Thomas Mogensen.

Modellerne kombinerer klassisk mikrobølgeovn med blandt andet varmluft og airfryer-funktioner, men det er især designet, der skiller sig ud.

Thomas Mogensen foran Smegs nye smukke microbølgeovne.

“Det er jo mikrobølgeovnen til dem, som gerne vil have den stående fremme,” fortæller han.

Ifølge Thomas Mogensen er netop det en vigtig del af Smegs filosofi.

“Der er ikke et eneste Smeg-produkt, der bliver lavet til at ligge gemt væk i en skuffe. Alt bliver lavet til at stå fremme,” siger han.

Generationsskifte i Punkt1: Nye kræfter kommer med, mens erfaringen stadig er i butikken

I Punkt1 i Kalundborg er et generationsskifte i gang. Steen Jensen og Jesper Petersen har gjort Michala Rømer og Mike Jensen til medejere, mens de selv fortsætter. Målet er at give næste generation tid til at vokse med ansvaret.
Shark-beauty-scaled

Shark lancerer FlexStyle IonCurl

Shark Beauty lancerer FlexStyle IonCurl i Danmark. Modellen kombinerer hårtørring og styling med luft og er udstyret med Ion Smooth-teknologi, CoandaBoost-teknologi, Airset-knap og Scalp Shield-funktion. FlexStyle IonCurl har særligt fokus på krølledefinition, glans og kontrol over krus.
EU's regulering af batterier

Nye EU-krav til batterier på vej

Fra februar 2027 træder nye EU-krav til batterier i kraft. Bærbare batterier skal som hovedregel kunne tages ud og udskiftes af slutbrugeren, men der findes en række undtagelser. APPLiA har samlet den viden, vi har om kravene til blandt andet udskiftning, dokumentation, reservedele, mærkning og QR-koder.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her