Sommertema: Grill hvor som helst, uden at slæbe hele haven med

Der er noget særligt ved at grille på ferie. Duften af mad under åben himmel, spontane stop på køreturen eller aftensmad foran campingvognen. Men de færreste har lyst til at fylde bagagerummet med en stor grill. Det er en udvikling, Witt også mærker.

Ifølge Anders Rye Hansen, Product Manager Outdoor hos Witt, efterspørger flere forbrugere grill, der er nemme at transportere, uden at de går på kompromis med funktionaliteten.

”Vi oplever især en stor efterspørgsel fra campingsegmentet. Mange vil gerne udskifte en mere stationær grill med en transportabel løsning, som ikke fylder ret meget, men som stadig giver en god grilloplevelse”, siger han.

Et eksempel er nomadiQ Portable BBQ, der er udviklet med fokus på mobilitet. Grillen vejer 5,6 kilo, kan foldes sammen til et kompakt format og bruger de små 400-450 grams gasflasker, hvilket gør den nem at pakke i bagagerummet, campingvognen eller autocamperen.

Det kompakte format betyder dog ikke, at der er sparet på funktionerne. Grillen har to separate grillzoner med individuel temperaturstyring og en grillflade, der ifølge Anders Rye Hansen ofte overrasker brugerne:

”Det, der overrasker de fleste første gang, er, hvor nem den er at folde ud, og hvor stor grillfladen faktisk er. Samtidig performer den virkelig godt”.

På fire til fem minutter er grillen klar til brug, og når måltidet er slut, køler den hurtigt ned igen. Den kan bruges til alt fra klassisk grillmad til retter i gryde eller på pande, hvilket giver flere muligheder, når køkkenet er rykket ud under åben himmel. Funktionalisterne på grillen passer, ifølge Anders Rye Hansen rigtig godt i den udvikling og voksende interesse for outdoor-liv og fleksible produkter.

”Det skal være nemt at have udstyret med på farten, og det skal være brugervenligt. Det er det, mange forbrugere efterspørger i dag”, afslutter Anders Rye Hansen.

Generationsskifte i Punkt1: Nye kræfter kommer med, mens erfaringen stadig er i butikken

I Punkt1 i Kalundborg er et generationsskifte i gang. Steen Jensen og Jesper Petersen har gjort Michala Rømer og Mike Jensen til medejere, mens de selv fortsætter. Målet er at give næste generation tid til at vokse med ansvaret.
Shark-beauty-scaled

Shark lancerer FlexStyle IonCurl

Shark Beauty lancerer FlexStyle IonCurl i Danmark. Modellen kombinerer hårtørring og styling med luft og er udstyret med Ion Smooth-teknologi, CoandaBoost-teknologi, Airset-knap og Scalp Shield-funktion. FlexStyle IonCurl har særligt fokus på krølledefinition, glans og kontrol over krus.
EU's regulering af batterier

Nye EU-krav til batterier på vej

Fra februar 2027 træder nye EU-krav til batterier i kraft. Bærbare batterier skal som hovedregel kunne tages ud og udskiftes af slutbrugeren, men der findes en række undtagelser. APPLiA har samlet den viden, vi har om kravene til blandt andet udskiftning, dokumentation, reservedele, mærkning og QR-koder.

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her