Studiestart: Unge vælger køkkenudstyr med omtanke, når de flytter hjemmefra

Når årets nye studerende flytter hjemmefra, er det ikke længere nok, at køkkenudstyret er billigt. De unge bruger tid på at sammenligne produkter, læse anmeldelser og finde løsninger, der både passer til økonomien, boligen og hverdagen.

Det oplever man hos Wilfa Danmark, hvor interessen op mod studiestart især samler sig om produkter, der gør hverdagen lettere uden at optage unødigt plads.

“Vi oplever især interesse for kaffemaskiner, airfryers og blendere. Det er produkter, der hjælper med morgenrutinerne, gør madlavningen nemmere og passer godt til en travl hverdag,” fortæller Noor Sabra, Back Office & Marketing Coordinator hos Wilfa Danmark.

Ifølge hende handler de unges valg i høj grad om at få mest muligt ud af både pladsen og budgettet.

“De vælger produkter, der er nemme at bruge, fylder begrænset og bliver brugt hver eneste dag.”

Mere bevidste forbrugere

Hos Wilfa oplever man samtidig, at de unge går mere grundigt til værks end tidligere generationer. Prisen spiller stadig en vigtig rolle, men den står sjældent alene.

“Vi oplever, at mange unge ser på helheden. De ønsker produkter, der fungerer godt, holder længe og samtidig passer ind i hjemmet.”

De bruger også mere tid på at undersøge markedet, inden de beslutter sig.

“De unge er mere bevidste forbrugere i dag. De læser anmeldelser og sammenligner produkter, inden de køber. Derfor spiller både kvalitet, design og funktionalitet en større rolle end tidligere.”

Produkterne skal følge en travl hverdag

De valg, de unge træffer, afspejler også den måde, de lever på. Studier, fritidsjob og sociale aktiviteter betyder, at mange efterspørger produkter, der sparer tid.

“Airfryers er populære, fordi de gør det hurtigt at lave et måltid uden den store indsats. Blendere bliver brugt til smoothies, shakes og hurtige morgenmåltider, mens kaffemaskinen fortsat er et af de produkter, mange prioriterer højt, når de flytter hjemmefra.”

Fælles for produkterne er, at de hjælper med at gøre hverdagen lidt lettere.

Få kvadratmeter stiller nye krav

Pladsen er en anden vigtig faktor. De fleste studerende flytter ind i mindre boliger, hvor køkkenbordet hurtigt bliver fyldt.

“Derfor vælger mange produkter, som ikke fylder for meget på køkkenbordet eller i skabe og skuffer.”

Hos Wilfa betyder det blandt andet, at virksomheden tilbyder flere størrelser og varianter af de samme produktkategorier.

“Vi oplever også en stigende interesse for produkter, der kan bruges til flere formål, så man får mest muligt ud af den plads, man har til rådighed.”

Wilfas bud på studiestartspakken

Hvis Noor Sabra selv skulle sammensætte den ideelle studiestartspakke, ville den bestå af tre produkter.

En Performance Compact-kaffemaskine, fordi mange studerende gerne vil kunne brygge god kaffe hjemme frem for at købe den på farten.

En Blend 2GO-blender, som gør det nemt at tage en smoothie eller et hurtigt morgenmåltid med på vej til studie eller arbejde.

Og en Daily Airfryer 4L, der gør det let at lave både aftensmad, varme rester eller forberede flere måltider ad gangen.

“Fælles for de tre produkter er, at de fylder relativt lidt, er nemme at bruge og hjælper med at gøre hverdagen lettere i en mindre bolig. Samtidig findes de i prisklasser, der passer godt til unge, som skal etablere deres første hjem.”

Studiestart 2026: De unge researcher, prioriterer pladsen og investerer i det, de bruger hver dag

Når tusindvis af unge i disse uger begynder på en uddannelse og for mange også flytter hjemmefra, skal der købes ind til en helt ny hverdag. Men hvad prioriterer de egentlig? APPLiA har talt med Whiteaway Group, Wilfa Danmark, Elgiganten og El-Salg Aalborg om årets studiestart.

Studiestart: Studerende researcher hjemmefra – men kommer stadig i butikken for den sidste rådgivning

Når tusindvis af studerende hvert år flytter til Aalborg, kan det mærkes hos El-Salg Aalborg. Men de unge kommer ikke længere ind i butikken for at finde ud af, hvad de skal købe. De fleste har allerede gjort deres hjemmearbejde.

Studiestart: Flere studerende investerer i en computer, der kan holde hele studiet

For mange unge er computeren den største investering, når studielivet begynder. Og selv om prisen fortsat spiller en vigtig rolle, oplever Elgiganten, at flere studerende tænker mere langsigtet, når de vælger computer. Målet er ikke blot at komme godt fra start, men at finde en løsning, der kan følge dem

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her

Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig her