APPLiA har sammen med Epinion gennemført en stor analyse af danskernes købsvaner inden for forbrugerelektronik. På dette webinar løfter vi sløret for resultaterne og ser på de vigtigste tendenser i danskernes købsrejse.
Vi ser blandt andet på, hvordan danskerne researcher og vælger produkter, hvordan de bruger AI i købsprocessen, og hvilken rolle henholdsvis fysiske butikker og nethandel spiller. Vi dykker også ned i danskernes kendskab til både produktbrands og retailbrands, hvad der er afgørende for deres valg af brand, og hvor loyale de egentlig er.
Og så ser vi på, hvad der sker efter købet: Vil danskerne have deres elektronik repareret, når det går i stykker? Hvor meget er de villige til at betale for en reparation, og hvornår vælger de i stedet at købe nyt?
På webinaret præsenterer vi de store tendenser på tværs af markedet, men analysen giver mulighed for meget mere. Efterfølgende vil de enkelte brands kunne få tal på deres eget brand og dermed se, hvordan de står hos de danske forbrugere på en række af de parametre, vi gennemgår.
Det bliver med andre ord en mulighed for både at blive klogere på den danske forbruger anno 2026 og på, hvor godt kendskab, der er til jeres brand står i markedet*.
*For SDA-kategorierne forventer vi ikke, at resultaterne på de enkelte brands vil være lige så stærke som på MDA. Det skyldes blandt andet, at markedet består af mange brands, og at svarene derfor fordeler sig på flere aktører.
21. oktober fra kl. 09-10. Tilmelding sker til Line på llh@applia.dk